mandag den 27. januar 2020

Kursuslørdagene på Ådalskolens søskendekursus – en tur i maskinrummet


Selv om lørdagene og søskendecampen handler om forskellige emner, er der en fælles struktur, som går igen fra gang til gang. På den måde kan du nemt mærke genkendelse i programmet hvilket er med til at skabe tryghed. Lørdagene begynder kl. 09.00 og slutter kl. 15.30. Det er vigtigt at vi begynder til tiden og slutter til det aftalte tidspunkt. Det bliver af erfaring for svært for de deltagende søskende at holde fokus og have overvejelser, hvis halvdelen af gruppen er på vej ind eller ud af lokalet.
Så byder vi naturligvis altid velkommen
Det er vigtigt for os at byde ordentlig velkommen, mærke efter om alt er som det skal være. Når vi har budt velkommen gennemgår vi dagens program. Nogle gange skriver vi det på en flipover for det skaber tryghed for søskende når de kan mærke, at vi har en plan for, hvad der skal ske. Når søskende bringer emner på dagsorden, hvilket ret så ofte sker så sørger vi for at skabe plads til dem i programmet. Vi prioriterer meget højt at der giver masser af plads til søskendes refleksioner og spørgsmål, det er jo ligesom pointen med et søskendekursus.
Kort om lørdagens emner
Der er hver lørdag afsat god tid til, at søskende kan udveksle erfaringer og oplevelser med hinanden. Det kan foregå i en runde, hvor alle deler lidt, eller det kan sættes i gang af øvelser, lege eller små oplæg fra vores side. Når vi introducerer nye emner eller øvelser fremlægger vi kort formålet med emnet eller øvelsen og forklar spilleregler, tidsramme og hvad der skal ske. Det skaber også tryghed og klarhed når søskende ved, hvad de skal gøre og kan se, hvad meningen med det er.
Pauserne er også vigtige
Ved hver kursuslørdag er der indlagt flere pauser i løbet af dagen og pauserne er vigtige. De styrker nemlig sammenholdet i gruppen, fordi søskende får rig mulighed for at snakke sammen mere uformelt. Samtidig giver den søskende mulighed for gradvist at lære hinanden mere at kende og et netværk kan begynde at spire.
Afrunding og noget at gå hjem med
Det er vigtigt at slutte hver lørdag på en god måde, så søskende kommer godt herfra. Vi sørger for at, at der er tid og ro til at runde af. Vi kan afrunde ved at opsummere de temaer, vi har talt om og eventuelle væsentlige pointer. Det er ikke en konklusion – blot et lille resume af dagen eller søskende kan hver især fortælle, hvad de har været særlig optaget af. På den måde kan børnene opsummere og fremhæve det, som har været betydningsfuldt for dem. Samtidig får vi som gruppeledere en virkelig god indikation af, hvad der har fungeret og hvor der eventuelt kan justeres til næste gang. Til slut synes vi altid det er en god ide at fremhæve i store overskrifter, hvad der skal næste gang vi mødes. Alle søskende modtager ca. en ugen inden et deltagerbrev med posten med et detail program og praktiske oplysninger omkring dagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar