David fortæller for første gang

Min bror Niels har autisme. Han er ældre end mig, så jeg har aldrig kendt til andet. Jeg er 10 år, elsker min bror, især når han får mig til at grine, når han laver noget sjovt bag ryggen på min mor og far og når han bare siger sjove ting. Men jeg bliver også ked af det nogle gange, når jeg ser, hvor træt mor og far er og at de nogle gange bliver vrede på ham. Mor råber nogle gange af mig og jeg kan høre hende græde, når jeg har gået i seng. Jeg bekymrer mig om hende og jeg bekymre mig om min bror fordi jeg kan se, at folk på gaden stirrer på ham, vender øjne når vi er ude at handle eller går i byen. Jeg ville egentlig ikke have at mine kammerater i skolen skulle få noget at vide om min storebror fordi jeg var bange for at blive drillet eller hvis de skulle finde på at sige noget ubehageligt, men efter jeg har deltaget i Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har jeg fået meget mere mod til at fortælle om min særlige familie. Jeg begyndte med at fortælle det til min lærer straks efter jeg kom hjem fra søskendekursus og hun sagde mig, at hun også har en bror med autisme. Jeg har talt med hende om ting, som f.eks. når jeg bliver forstyrret i mine lektier derhjemme og hun er god til at lytte til mig. Der er også nogle oplevelser som er nemmere at dele med andre end lige mine forældre og jo fordi jeg ikke ønsker at bekymre dem yderligere. Jeg vil helt klart anbefale alle børn, som har en bror eller en søster med et handicap at deltage på et søskendekursus. "Det er som om min verden blev meget nemmere", slutter David med at sige. Det at kunne dele ens historie med andre som kender til det samme er en ting som er alfa og omega og af det vigtigste på et søskendekursus synes jeg.