tirsdag den 20. marts 2018

Pinlige anderledesheder

I nogle situationer kan det være pinligt at have en bror eller søster med handicap. Sådan siger nogle af søskende når de er samlet på Ådalskolens søskendekursus. Martin på 11 år, bror til Anders 8 år med autisme:
"Engang da jeg var omkring 10 år gammel, skulle han og jeg købe slik. Han fik et anfald i butikken. Så var jeg tvunget til at skubbe ham over i et hjørne og holde om ham, til han blev mere rolig. Alle i butikken kiggede og spekulerede på, hvad jeg lavede. Det var meget hårdt. Det er ret normalt, at folk kigger og ikke forstår, at han er handicappet. Man må lægge øre til en masse forskellige kommentarer om blandt andet dårlig opdragelse".
Sådanne og mange andre eksempler flyver rundt på søskendekurset. Børnene fortæller om oplevelser og erfaringer om det pinlige eller om hverdags oplevelser. På søskendekurset står virkeligheden helt nær. Her er der ingen tænkte eksempler, det behøves ikke for børnene har i den grad fingeren på pulsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar