torsdag den 16. juni 2022

Beretning fra et søskendekursus

En søskendes behov for støtte begynder tidligt, siger socialpædagog John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. De fleste børn som vokser op sammen med en bror eller søster der har et handicap oplever og mærker forskellige følelser gennem en barndom, fra forlegenhed til irritation til vrede og ofte flere former for skyld. Nogle søskende fortæller også, at de føler sig presset til at være ekstra gode søskende for at skabe balance på skalaen. Mange længes efter et venskab og et "normalt" søskendeforhold. Erfaringerne har naturligvis også sine fordele. Søskende til børn med særlige behov har tendens til at udvikle en tidlig modenhed, en øget tålmodighed, diplomati, samarbejdsevner, kampgejst mod ulighed, tolerance og accept af forskellighed, siger John. Mange forfølger senere i voksen tilværelsen et ”omsorgserhverv”, hvor de er stærke fortalere for marginaliserede befolkningsgrupper.

"Når vi bekræfter og validere søskendes bidrag, som de vokser op med, så øger vi chancerne betydeligt for, at de vælger at forblive kærligt involverede i deres handicappede søskendes liv, fortæller John. Ret tidligt i livet kan mange søskende nemlig begynde at bekymre sig om, hvilke forpligtelser, de vil have til deres bror eller søster i fremtiden. Dette er helt naturligt. Måder hvorpå forældre kan berolige deres børn på er at fortælle om planer og om fremtiden for barnet med særlige behov, inddrage og ikke mindst lytte til de andre søskende i familien. Naturligvis meget afhængig af hvor gamle søskendebørnene er. Børnene "bringes aldersmæsigt ind i snakken" og budskabet gives tidligt, at de har deres forældres accept til at forfølge deres egne drømme og at deres fremtidige engagement med deres søskende er et valg i stedet for en forpligtelse. For børnenes eget bedste og til gavn for deres søskende, som har handicap skal børnene sikres retten til deres eget liv. Det omfatter indflydelse på, hvordan de vil blive inddraget i livet med deres søskende som voksne og navnlig niveauet, typen og varigheden af involvering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar