Når man er søskende og pårørende på samme tid

Når ens bror eller søster får en diagnose bliver al opmærksomhed ifølge sagens natur ofte rettet mod vedkommende. Han eller hun kommer til at få et ganske anderledes liv og de pårørende omkring må støtte og hjælpe så godt de kan og langt hen ad vejen er de pårørende i lige så høj grad påvirkede af situationen. Erfaringen viser, at mange søskende viger tilbage for uopfordret at fortælle om, hvordan de har det. De bestræber sig på at klare og tilbageholde egne tanker og følelser. "Det er jo ikke mig, der har en diagnose", svarede en søskende på et søskendekursus, da hun blev spurgt om, hvorfor hun ikke havde fortalt om sine egne bekymringer tidligere. Desværre oplever mange søskende også, at opmærksomheden fra omgivelserne med tiden kan aftage noget og at kun få spørger direkte til, hvordan de har det. Der kan derfor være en stor risiko for, at man som søskende kan få en oplevelse af at være alene med sine tanker og bekymringer og at ingen interessere sig for dem. Ligesom den bror eller søster med en diagnose er man som søskende også kommet til at stå i en ny og uvant situation. Det vil for de fleste søskende i begyndelsen opleves meget utrygt og du har måske en fornemmelse af, at tankerne og følelserne kører af sted med dig. Det er vigtigt, at også du får talt med andre mennesker, som virkelig vil lytte til dig. Nogle søskende kan finde en i familien, en lærer/pædagog, bedstefar eller en ven, som de er tryg ved. Andre søskende foretrækker at tale med en mere neutral person udenfor den nærmeste kreds som har en særlig viden og forståelse for din situation. Uanset hvem du som søskende vælger er det vigtigste, at du vælger et menneske, som du har oplevet du kan tale helt frit med omkring dine tanker og følelser ved det at have en bror eller søster med et handicap.

Den gode søskende

Nogle vil sige, at den gode søskende er den som gør alt, hvad der er muligt for ens bror eller søster med et handicap og totalt tilsidesætter sine egne behov. Nogle vil ligefrem synes, at det er et udtryk for egoisme at prioritere sig selv, når ens bror eller søster har et handicap men skubber man i for høj grad sine egne behov af vejen, kan det medføre, at man som søskende på et tidspunkt løber tør for kræfter. Det er krævende at være søskende for en bror eller søster med et handicap og derfor er det helt nødvendigt at forsøge at finde en balance mellem omsorg for ens bror eller søster og omsorg for sig selv. Vil du fremover være en god støtte for din bror eller søster også på den lange bane, er det vigtigt, at du lytter til dig selv. Hvad fortæller dine tanker, dine følelser og din krop om dine egne grænser og behov? Lyt til det. For hvem skal tage over, hvis du selv løber tør for kræfter?