torsdag den 25. juni 2020

Rigtig god sommerferie til alle

Så er skoleåret ved at lakke mod enden og vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle vores "gamle søskende" en rigtig god og velfortjent sommerferie. Vi har været utrolig glade for at lære dig at kende og vi håber, at du har fået sat et par af de lærte pointer fra søskendekurset i spil. Husk især relationsglasset - måske er det tid til at finde på flere eller nye aktiviteter og husk på, at vi lærte dig at "du blir`hvad du tænker". Giv den fuld gas og husk på, at du allerede et godt på vej netop fordi du har deltaget på et søskendekursus.

Bloggen holder en lille sommerpause hvor vi vil samle inspiration de næste 3 uger, hvorfor vi ikke er så aktive her. Alligevel er vi til at få fat i og du er altid velkommen til at sende os en mail, hvis du har spørgsmål til Ådalskolens søskendekursus i Ringsted på soskendekursus@gmail.com
Til alle nye søskende så sender vi dig et deltagerbrev i midten af august og du kan godt begynde at glæde dig til et spændende søskendekursus i efteråret.

Rigtig god sommerferie til jer alle sammen
De bedste hilsner
Nadia, Gitte og John

Ingen kommentarer:

Send en kommentar