Så man lærer fra hinanden

Børn og unge som har en søskende med et særligt behov udtaler sig positivt om behovet for støtte og betoner, at de også har behov for at møde ligestillede:

”Det er vigtigt for mig at have et sted, hvor jeg kan stille spørgsmål og få svar”.

”Jeg vil gerne være sammen med ligestillede”.

”Fra dag et har jeg ikke ville acceptere, at min søster har autisme og at det skal styre vores liv. Tværtimod har jeg kæmpet for at finde ud af, hvad jeg skal gøre. Når vi snakker om tingene her på søskendekurset, så kan jeg bagefter gå hjem og sige: Nå det var nok sådan, jeg skal gøre. Det er en bedre ide. Jeg synes, at jeg har fået rigtig meget ud af det. Jeg har ikke spildt tiden (…) mit humør er blevet bedre. De andre søskende som er her er gode til at snakke med mig. Jeg har svært ved at snakke med andre også i andre situationer. Det går rigtig godt her på søskendekurset. Vi er i samme båd”.

”Vi tager emner op, som berører os alle. Man har masser af muligheder for at fortælle og bagefter føles det godt”. Jeg snakker ikke så meget med andre i min klasse om det at have en søskende med et handicap, hvordan man har det. Men så viser det sig, at alle på søskendekurset har rigtig mange ting, vi ligger inde med. Når den ene fortæller, så tænker man, jamen sådan har jeg det jo også. Så kommer (de andre) med forslag, om hvordan man kan prøve at tackle det. Så man lærer fra hinanden”.