Nogle gange kan vi fra vores daglige arbejde på Ådalskolen
høre, at forældrene har svært ved at tale om søskendeproblematikken, fordi der ligger
en dårlig samvittighed og det derfor ikke er noget, man har så meget lyst til
at røre ved. Man ved det godt … men kan måske ikke overskue det. Og måske har
man også rigeligt at se til i forvejen, så meget afhænger af, hvor kaotisk
situationen i familien er. Nogle forældre er naturligvis bange for at
problematisere for meget. Det er jo også vigtigt, at hvis et barn har en
naturlige reaktion - f.eks. bliver sur over at lillebror hele tiden har
computeren - at man så ikke tænker, nu skal vi vist til psykolog. Det er i alle
tilfælde vigtigt, at forsøge at holde tingene på et udramatisk plan. Og her er
søskendekurserne jo en oplagt mulighed. Her kan børnene tale med ligestillede,
hvor forudsætningen ikke er terapi, men at mødes med andre, der har det som en selv
og hvor der også er plads til at der kan snakkes og hygges.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar