En tænksom lillebror fortæller om Peter

Min storebror har autisme og jeg vil her fortælle lidt om hvordan det er i vores familie. Jeg har været med på Ådalskolens søskendekursus i efteråret og det har givet mig mod til at fortælle jer alle min families historie. Peter hedder min bror og han har i relation til andre børn svært ved at forstå hvad de er for nogle størrelser, hvis i forstår mig. Peter er 2 år ældre end mig og har ikke mange børnevenner og Peter har mange gange nok i sig selv. Peter har ofte store problemer med at forstå det andre børn vil og han har brug for at man giver ham en forståelse for andre børn. Han mangler situationsfornemmelse og har det svært ved at være sammen med andre. Det er kun få børn der siger Peter noget. Jeg kan se, at Peter godt kan lege med et andet barn, men hvis man blot lader dem lege selv er det ikke sikkert at min bror falder ind i legen sammen med det andet barn. For at gribe min brors opmærksomhed skal man bare kaste sig ud i det. Jeg synes selv, at jeg efter Ådalskolens søskendekursus er blevet meget bedre til at gribe min storebrors opmærksomhed. For at gribe Peters opmærksomhed som jeg kalder det skal man kaste sig ud i noget der kan udløse en reaktion fra Peter. Vi mosler, leger og jeg spiller fodbold med Peter og når det bliver for meget med min bror så siger jeg fra og det forstår Peter ikke, men så må vores forældre hjælpe. Min storebror har en ven på døgninstitutionen som hedder Hans. De leger sammen, men ikke som andre børn. De leger nærmest ved siden af hinanden. Min storebror har også brug for alenetid sammen med sit legetøj. Håber alle I søskende kan lide min historie. Sådan ser jeg det som lillebror, hvordan ser I det?