Sociolog og forfatter Anette Prehn har identificeret
forskellige ’amygdala-triggere’, som kan sætte børns amygdala i alarmberedskab.
Her de tre vigtigste og råd til, hvordan du kan hjælpe med at håndtere
situationen hjernesmart.
1. Statustrusler
Er når barnet trækker det korte strå statusmæssigt og føler
sig lille, utilstrækkelig eller set ned på. Som forældre har du opmærksomhed på
børns status i situationer og vil typisk undlade at påføre barnet ansigtstab,
særligt foran andre. Når du er opmærksom på statusbalancen, har du også
mulighed for gennem anerkendelse og mikrobeskeder (mimik) at løfte status hos
en eller flere, der rangerer lavt i statushierarkiet.
2. Fremtidståge
Er når søskende ikke kan se stien foran sig og derfor ’står
stille’ eller går baglæns. Som familie skal du være konkret i dine
instruktioner og dermed minimerer du fremtidståge. Du forstår at bygge bro
mellem barnets mestringsoplevelser og den forestående aktivitet/udfordring, så
barnet får mod på at deltage og gennemføre. Hjernen skal kunne se for sig, hvor
den kan gå. Hvis hjernen ikke kan se en sti, begynder den ikke at gå ad den.
Hvis hjernen kan se en sti, men stien ikke virker attraktiv/værdifuld, går
hjernen kun langsomt og modvilligt fremad. Fremtidståge findes i sammenhænge
hvor der er for store, uklare og vanskelige mål og for store opgaver. Fremtiden
skal gøres overkommelig, sanselig og attraktiv for børn.
3. En fuld arbejdshukommelse
Er når et barn har tankemylder, virker stresset og slår bak
overfor ny læring. Som familie kender du sikkert metoder, som kan hjælpe søskende
med at tømme arbejdshukommelsen, hvis den er overfyldt. Der er ikke tale om, at
arbejdshukommelsen ’sidder’ et bestemt sted i hjernen. Den opstår snarere i et
samspil med flere strukturer i hjernen. Tidligere var arbejdshukommelsen kendt
under betegnelsen ’korttidshukommelsen’, men funktionen fik et nyt navn, da
forskerne syntes, at det gamle lød for statisk og ikke forholdt sig til, hvor
aktiv en informationsbearbejdning den rent faktisk foretager.
Arbejdshukommelsen opbevarer ikke bare – den omformer samt føjer til og trækker
fra. Børn kan tømme en overfyldt arbejdshukommelse ved hjælp af klisterpapir,
som de enten skriver eller tegner på. Man kan også bruge små figurer og ting
til at repræsentere det, barnet kan være fyldt af lige nu, men som der først
kan gøres noget ved på et senere tidspunkt, fx når en forælder henter barnet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar