onsdag den 22. maj 2019

3 ting vi oplever som er med til at trigge


Sociolog og forfatter Anette Prehn har identificeret forskellige ’amygdala-triggere’, som kan sætte børns amygdala i alarmberedskab. Her de tre vigtigste og råd til, hvordan du kan hjælpe med at håndtere situationen hjernesmart.
1. Statustrusler
Er når barnet trækker det korte strå statusmæssigt og føler sig lille, utilstrækkelig eller set ned på. Som forældre har du opmærksomhed på børns status i situationer og vil typisk undlade at påføre barnet ansigtstab, særligt foran andre. Når du er opmærksom på statusbalancen, har du også mulighed for gennem anerkendelse og mikrobeskeder (mimik) at løfte status hos en eller flere, der rangerer lavt i statushierarkiet.
2. Fremtidståge
Er når søskende ikke kan se stien foran sig og derfor ’står stille’ eller går baglæns. Som familie skal du være konkret i dine instruktioner og dermed minimerer du fremtidståge. Du forstår at bygge bro mellem barnets mestringsoplevelser og den forestående aktivitet/udfordring, så barnet får mod på at deltage og gennemføre. Hjernen skal kunne se for sig, hvor den kan gå. Hvis hjernen ikke kan se en sti, begynder den ikke at gå ad den. Hvis hjernen kan se en sti, men stien ikke virker attraktiv/værdifuld, går hjernen kun langsomt og modvilligt fremad. Fremtidståge findes i sammenhænge hvor der er for store, uklare og vanskelige mål og for store opgaver. Fremtiden skal gøres overkommelig, sanselig og attraktiv for børn.
3. En fuld arbejdshukommelse
Er når et barn har tankemylder, virker stresset og slår bak overfor ny læring. Som familie kender du sikkert metoder, som kan hjælpe søskende med at tømme arbejdshukommelsen, hvis den er overfyldt. Der er ikke tale om, at arbejdshukommelsen ’sidder’ et bestemt sted i hjernen. Den opstår snarere i et samspil med flere strukturer i hjernen. Tidligere var arbejdshukommelsen kendt under betegnelsen ’korttidshukommelsen’, men funktionen fik et nyt navn, da forskerne syntes, at det gamle lød for statisk og ikke forholdt sig til, hvor aktiv en informationsbearbejdning den rent faktisk foretager. Arbejdshukommelsen opbevarer ikke bare – den omformer samt føjer til og trækker fra. Børn kan tømme en overfyldt arbejdshukommelse ved hjælp af klisterpapir, som de enten skriver eller tegner på. Man kan også bruge små figurer og ting til at repræsentere det, barnet kan være fyldt af lige nu, men som der først kan gøres noget ved på et senere tidspunkt, fx når en forælder henter barnet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar