søndag den 3. februar 2019

Hvordan taler du med dit søskende barn om handicap


Nogle forældre kan stå tvivlende overfor, hvornår og hvordan de taler med søskende om deres bror eller søsters handicap. Dette har Ådalskolens søskendekursus erfaret. Gennem mange år har søskendekurset støttet søskende, som har en bror eller søster med et handicap og mange af børnene fortæller, at deres forældre ikke har fortalt dem ret meget. Forældre fortæller os, at de egentlig kan være bekymret for om en viden kan være for forstyrrende eller tænker, at børnene ikke behøver at vide om handicappet før de er ældre og blevet mere modne. Men vores erfaring er, at søskende skal have viden om handicappet, vide hvad der sker omkring dem fordi det i sidste ende hjælper dem til at klare sig bedre - og naturligvis en viden i børnehøjde der er afstemt efter deres modenhed og udvikling. Sådan fortæller en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, John Quist Frandsen.

Det forbedrer forståelsen
Det hjælper søskende med at forstå, hvorfor tingene og hverdagen er forskellige med deres bror eller søster. For eksempel kan en søskende nemmere forstå, at deres bror eller søster får mere opmærksomhed fra en forælder, fordi de har brug for mere hjælp, og selvfølgelig ikke fordi forældrene elsker barnet med handicap mere.

Det styrker søskendeforholdet
Det hjælper med at styrke og forbedre forholdet mellem søskende og deres bror eller søster. For eksempel, hvis et barn har svært ved at spille fodbold eller kende regler, kan det hjælpe søskende til at forstå, at det skyldes handicappet og ikke fordi deres bror eller søster ikke kan lide dem eller vil være sammen med dem.

Det opretholder tillid
Hvis forældre ikke fortæller søskende om handicappet er effekten på børnene ofte værre end at fortælle dem det. Tit og ofte ved de det allerede godt eller i hvert fald så har de en fornemmelse af, at der er noget som er anderledes. Børnene kan også høre ting fra andre eller læse ting på Internettet, som måske egentlig ikke er korrekte. De skaber deres egen version af hvad der sker, hvilket også kan være værre end virkeligheden eller der kan være direkte misforståelser. Når de finder ud af, at en forælder har afholdt dem fra oplysninger eller viden kan de føle sig vrede og have svært ved at tro, at deres forælder er sandfærdige.

Fra vores sidste søskendekursus talte vi om emnet og en af deltagerne, en pige på 10 år sagde: 

"Det blev lettere hjemme hos mig, da vi begyndte at tale om sin brors handicap, det er nemmere nu, efter jeg også er begyndt at stille flere spørgsmål og nu kan jeg også fortælle andre om det".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar