søndag den 7. oktober 2018

Sådan er vi og sådan gør vi


På Ådalskolens søskendekursus deltager vi altid 3 voksne – alle med en specialpædagogisk baggrund og stor erfaringer i, hvordan gruppeprocesser planlægges og ledes. I dette blogindlæg har vi fået Nadia Kyed til at fortælle lidt om, hvordan hun oplever at begrebet facilitator kommer til syne på søskendekurserne - for det er nemlig det vi oplever vi er og bør være. Så hvordan bliver man en god facilitator Nadia? Det gør vi, når vi grundlæggende lægger gennem bearbejdede strategier for kursus processen. Vi som de voksne skal være eksperter på processen langt mere end på selve indholdet. Vi skal møde børnene der, hvor de er og vide at der er mange forskellige læringsstile og imødegå dem alle på den bedst mulige måde. Det nytter ikke at begynde "midt på skorstenen" siger Nadia med et smil på læben. Hvis der er hul er man nødt til at begynde der, hvor der er kontakt. Jeg skal sørge for, at alle børn kan komme på banen og man må godt provokere en smule for at sætte skub i processen. At have hjertet med mener jeg er meget afgørende, at tro på det og at kunne lægge spørgsmål tilbage til børnene og derved inddrage dem i tankeprocessen med at finde mulige svar. Jeg skal ikke være facitlisten for børnene, men hjælpe dem med at komme frem til svarene selv. Som de gode voksen facilitatorer skal vi kunne tale og tie på de helt rette tidspunkter. Vi skal have et godt overblik, være dygtig tidsstyrer og ikke mindst vise min begejstring. Vi skal have et stort hjerte, men også kunne give et kærligt puf. Vi skal være kloge og nogen gange blot give en lille krammer. Det kræver mod, eftertænksomhed og at vi bruger alle vores sanser. Det er vigtigt at have store ører og kunne spille bold (ping pong), og så skal vi turde springe ud på dybt vand. Vi skal kunne holde pauser og vide at pauserne også genererer læring. Vi skal have varme hænder og et godt solidt fundament i form af nogle fødder, der står fast på jorden. Vi skal rumme forskellighed og kunne vende det hele på hovedet i et "flagermusperspektiv". Og først og fremmest skal vi kunne stille de gode spørgsmål. Jeg vil til slut sige, at alt det er os og for at vi kan blive de sande verdensmestre øver vi os om og om igen og sørger for at ingredienserne kommer i spil på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar