onsdag den 24. oktober 2018

Når børnene selv kommer til orde

Noget af det helt særlige ved Ådalskolens søskendekursus er at vi skaber rammerne for, at børn kan mødes med andre børn som også har en bror eller søster med et handicap. Dernæst har vi udviklet et koncept som italesætter og støtter det enkelte barn så det kommer ”helt frem i bussen” og får en oplevelse af, at de ikke er de eneste med dette livsvilkår. Det er noget, som langt de fleste søskende har glæde af. Det kan være svært for nogle søskende at skulle tale om handicappet og den forandring det har bragt ind i familien. Hensynet og tankerne for at komme til at såre hinanden kan fylde meget i en familie. Børnene kan også være bange for at komme til at såre familierelationerne, mens de voksne vil gøre alt for at skåne børnene og ikke gøre dem kede af det. Alle disse hensyn kan komme til at betyde, at man ikke får talt om det svære – og det påvirker søskende, forklarer en af gruppelederne John Quist Frandsen. 
På Ådalskolens søskendekursus spørger vi de enkelte søskende, hvad handicappet betyder for dem og hvor meget det fylder i deres liv lige her og nu gennem en legende aktivitetstilgange På den måde kommer alle søskende nemt til orde og der kommer en fantastisk god snak i gang. Som udenforstående kan vi betragte søskende fra et helikopter-perspektiv og være med til at få øje på mange af de ressourcer, som de også har – men som de måske midt i det helt glemmer, at de har supplerer John.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar