For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
onsdag den 26. september 2018
Når en er 9 og en er 12
Ja det var Martins største bekymring da han stod overfor at skulle
tilmelde sig Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. For Martin tænkte at det
sikkert ville være barnligt, om han gad lege med børn som var yngre end ham
selv og om de kunne lære ham noget. Alle disse tanker er fuldstændige spildte
fortæller Martin os efter at søskendekurset er slut. Han har deltaget i
Ådalskolens forårskursus for søskende som har en bror eller søster med et
handicap. Martin har selv en storebror med infantil autisme, et livslangt
handicap som i høj grad er en udfordring for omgivelserne. Martin fortæller at
hverdagen er meget vigtig for hans bror, som ikke kan skelne mellem om det er
torsdag, weekend eller ferier. Derfor skal dagene tilrettelægges fuldstændigt
ens ellers går det galt og verden ramler for hans bror. Ifølge Martins mor har
han i flere år været den lidt usynlige lillebror, som ikke sagde ret meget, som
undgik mange situationer hvor hans storebror skulle med og i det hele taget
ikke fortalte ret mange om en storebror som havde et så massivt handicap.
Derfor var det en enorm lettelse ifølge Martins mor da hun opdagede at der her
på Sjælland fandtes søskendekursus. En fluks ansøgning blev skrevet til
kommunen, en bevilling var i hus og Martin blev optaget på søskendekurset.
Martins mor roser søskendekurset til skyerne (mange tak for det) og hun havde
håbet at hun havde vidst det for flere år siden, men ak det anede hun ikke. I
hvert fald vil hun nu bruge hendes erfaringer til at italesætte vigtigheden af
at indtænke søskende i den samlede familiesituation. Trods alt er det jo dem
som skal tilbringe længst tid sammen med det barn som har et handicap. Om man
er 9 eller år 12 har ingen betydning slutter Martin med at sige. Det vigtigste
er det venskab som opstår gennem kurset og de mange oplevelser og erfaringer
som deles. Jeg føler selv at jeg på en eller anden måde er blevet mere synlig i
forholdet til min storebror og jeg vil helt klart give søskendekurset skylden
herfor.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar