søndag den 23. september 2018

Det vigtige fokus på søskende

I Danmark har der gennem tiden ikke altid været rettet meget fokus på søskende til børn med handicap, hverken i den skrevne litteratur eller hos de kommunale myndigheder, hvor der udelukkende fokuseres på det handicappede barn. Det er ligesom at søskende er blevet ”glemt” eller at vi har troet ”at de klarer jo sig nok”. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er et søskende tilbud og et opgør med denne tankegang. Søskendekurset italesættes ihærdigt på denne blog med henblik på at give information om og øge opmærksomheden på de børn i familien med en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Med andre ord gives der i denne blog et omfattende indblik i, hvordan det er at vokse op som søskende i familier, hvor ens bror/søster har et særligt behov. Bloggen belyser desuden nogle af de problemstillinger og spørgsmål, man som forældre kan opleve i forhold til søskende:
Hvordan reagerer søskende?
Hvorfor reagerer de, som de gør?
Hvad kan du gøre for at støtte dem?
Hvilken form for støtte er den bedste?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar