Samme situation med med flere øjne

Martin som netop har deltaget i Ådalskolens søskendekursus er 11 år. Han har en storebror som har autisme og udviklingshæmning. Fra allerførste søskendelørdag fortalte Martin rigtig meget om den uretfærdighed han oplever fordi hans storebror ikke skal lave pligter derhjemme. Undervejs i søskendekurset italesættes dette dilemme mange gange og Martin nævner det ofte. Hans storebror har ikke de samme kompetencer som Martin men det er vældig svært for bare en 11-årig dreng at forstå og acceptere. I løbet af de 3 måneder søskendekurset varer gennemgår Martin ifølge hans mor en meget positiv forvandling som hun helt klart tilskriver søskendekursets indsats. En forvandling fra at være meget negativ overfor storebrorens manglende evner til at bidrage til familiens pligter til nu at have en meget mere accepterende holdning og attitude. Martins mor er meget taknemlig og fortæller os at det har løsnet op for familiens nogle gange fastlåse situation og interne stridigheder. John Quist Frandsen som er gruppeleder på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er glad for den den feedback og siger, at det store arbejde naturligvis er Martin som har gjort det. John nævner at både Martin og alle de andre søskende som deltager forandre sig alle i de måneder søskendekurset kører. Nogle søskende er i begyndelsen meget generte, men åbner sig undervejs andre søskende kan være noget mere ”larmende” men falder mere til ro. Således også for Martin som i den grad tydeligt har lært at acceptere situationen med en storebror som ikke på sammen måde som ham selv kan bidrage til pligterne derhjemme. Alligevel viser det sig at Martins storebror kan bidrage. Idag tømmer han hver dag familiens postkasse efter skoletid, går ud med skraldespanden efter aftensmaden og tømmer opvaskemaskinen hver morgen. Nogle gange handler det om at se situationen med andre øjne og finde på pligter som ”giver bedre mening”.