Martin som netop i øjeblikket deltager i Ådalskolens søskendekursus er 11 år. Han har en storebror som
har autisme og udviklingshæmning. Fra allerførste søskendelørdag fortalte
Martin rigtig meget om den uretfærdighed som han oplever fordi hans storebror ikke
skal lave de samme pligter pligter. Undervejs i søskendekurset italesættes dette
dilemma mange gange og Martin nævner det ofte. Hans storebror har ikke de samme
kompetencer som Martin men det er vældig svært for bare en 11-årig dreng at
forstå og acceptere. I løbet af de 3 måneder søskendekurset varer gennemgår
Martin ifølge hans mor en meget positiv forvandling som hun helt klart
tilskriver søskendekursets indsats. En forvandling fra at være meget negativ
overfor storebrorens manglende evner til at bidrage til familiens pligter til
nu at have en meget mere accepterende holdning og attitude. Martins mor er
meget taknemlig og fortæller os at det har løsnet op for familiens nogle gange
fastlåse situation og interne stridigheder. John Quist Frandsen som er
gruppeleder på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er glad for den feedback og siger, at det store arbejde naturligvis er Martin som har gjort
det. John nævner at både Martin og alle de andre søskende som deltager forandre
sig i de måneder søskendekurset varer. Nogle søskende er i begyndelsen meget
generte, men åbner sig undervejs andre søskende kan være mere ”larmende”
men falder ledes mere til ro. Sådan også for Martin som i den grad har
lært at acceptere situationen med en storebror som ikke på sammen måde som ham
selv kan bidrage til de hjemlige pligter. Alligevel viser det sig at Martins
storebror kan bidrage til familiens fællesskab. I dag tømmer han familiens postkasse efter
skoletid, går ud med skraldespanden efter aftensmaden og tømmer opvaskemaskinen
hver morgen inden skolebussen kommer. Nogle gange handler det om at se situationen med nogle andre øjne
og finde på pligter som ”giver mening”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar