torsdag den 8. marts 2018

Alenetid er en god ting

I familier er alle afhængige af hinanden og i en familie påvirker alt hinanden. Sådan er det naturligvis også når der er et barn med et handicap. Det er derfor særlig vigtigt, at der bliver skabt et trygt forum og tillid i kommunikationen mellem forældre og søskende. Her kan det være godt at indtænke alenetid med barnet. Man kan eventuelt "dele mor og far op". Det kan være svært at få det til at ske i en travl hverdag, men prøv at bruge de små naturlige lufthuller der opstår når én er ude til en fødselsdag eller en soveaftale. Brug bedsteforældre, legekammerater mv til at skabe muligheden for at have søskende hver for sig – vel at mærke i et nærværende samvær. Og hvis du ikke selv har tid, er en dag alene med morfar eller farmor også alletiders. Italesæt også de svære og udfordrende ting som kan følge med, når man har en bror eller søster med et handicap allerede i en tidlig alder, naturligvis tilpasset barnets modenhed. Gå langsomt frem og sørg for også at grine sammen og ofte få sagt "pyt". Fortæl lidt om dine egne dilemmaer og dine følelser. Spørg til søskendes oplevelser og tanker i højere grad - de vil som regel gerne. På den måde slipper meget af deres utryghed omkring situationen og de får følelsen af at være en del af familien frem for at være alene om at være udenfor. Tilpas alt det du siger til dit barns behov. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted søger at bakke familierne op og vi mener det er vigtigt, at forældrene erkender at deres søskende børn kan have brug for støtte. Støtte på den gode måde som for eksempel at deltage i et søskendekursus. Mange familier drager også stor fordel af en aflastningsordning til barnet med handicap. Nogle forældre får dårlig samvittighed over at måtte bede om hjælp, men man skal egentlig se det som en hjælp og styrke til alle i familien. Et søskendekursus kan som sagt være en god hjælp. Her møder søskende andre børn i samme situation, hvilket altid er en stor hjælp og støtte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Autisme kan ingen helbrede kun forståelsen hjælper

Jeg er 11 år og for nylig blev min lillesøster diagnosticeret som autist. Da jeg fik det at vide kan jeg huske, at jeg græd, fordi jeg fa...