Vores søn på 7 er epileptiker, har Dravet Syndrom og
kognitivt og udviklingsmæssigt ikke alderssvarende. Vores datter på 10 år fik
for et år siden et tilbud om at komme med på et søskendekursus. Initiativet
blev varetaget af Ådalskolen i Ringsted kommune (vi bor i Vordingborg), og
bestod i et forløb over ca. 3 måneder, hvor søskende til ”handicappede”, kunne
mødes under ledelse af en voksne undervisere som har stor specialpædagogisk
erfaring. Vi var meget interesserede og foreslå vores datter det, som dog lige
i første omgang var lidt skeptisk. For hvad er et søskendekursus, hvem
deltager, hvad skal man og så der er også en søskendecamp undervejs. Ja, alt
sammen spørgsmål som gjorde vores datter lidt usikker i begyndelsen, men da vi
havde fået talt om tingene, læse på søskendekursets blog og talt med
kursuslederne var vores datter bare ”fyr og flamme”. Hun var total motiveret.
Det har vi bestemt ikke fortrudt. Søskendegruppen har været uvurderlig for vores
datter. Hun fik et forum, hvor hun kunne tale med andre børn, som har søskende,
der af en eller anden grund kan være svære at være søskende til. Det kan være
sygdom, handicaps eller anden årsag, som betyder, at man som søskende kan
opleve anderledeshed, bekymring, angst eller har en hverdag, hvor man skal tage
udstrakt hensyn til sin søster eller bror. Deltagerne har søskende med
forskellig baggrund. Nogle har fysiske lidelser, andre psykiske. Fælles er, at
det at være søskende til et barn med særlige behov kan være krævende og gøre en
ensom, bekymret og ked af det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar