torsdag den 8. februar 2018

Et søskendekursus giver et plus på selvværdskontoen


Mia på 10 år er et af de børn, der nyder godt af søskendekurserne. Hendes mor Marianne mærker tydeligt, hvor begejstret Mia er for at komme i gruppen, ”Mia vil ikke undvære søskendekurset, og hun er meget glad for at komme der. Jeg kan lige vove på at hente hende før tid”, fortæller Vibeke med et smil. Vibeke synes, at det er meget vigtigt for Mia at komme hjemmefra og møde andre børn som har en bror eller søster med et handicap, og hun kan mærke at samværet, snakkene og aktiviteterne med de andre børn på kurset, har givet Mia et plus på selvværdskontoen. John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus har været gruppeleder på Ådalskolens søskendekursus siden 2012, hvor skolen i alt har haft tilbudt 13 søskendekurser. Når børnene på kurset efterfølgende blev spurgt om, hvad de havde fået ud af forløbet, svarede de enstemmigt, at der var rart at få sat ord på deres følelser og blive mødt på det vilkår det er at have en bror eller søster med et handicap. ”Børnene kan dele deres egne erfaringer, men får også meget ud af at lytte til de andre. På den måde oplever de, at de ikke er alene med deres hverdags udfordringer. De var meget begejstrede for at høre hinandens fortællinger”, forklarer John Quist Frandsen. Man bliver totalt løftet af at kunne se, at ens indsats gør en forskel. Det er Johns helt klare indtryk, at børnene på søskendekurset får masser af udbytte af forløbet. Søskendegruppen afsluttede i november sidste år med et 42 timers kursus og det syntes børnene var alt for lidt. Det ville alle ønske at det fortsatte og at der var et "nummer 2". Derfor tog nogle af børnene situationen i egen hånd. ”De syntes, at de havde fået nogle gode venskaber og de bad om, at få hinandens telefonnumre, så de kunne holde kontakten”, fortæller John. ”Vi som gruppeledere bliver helt løftet af, at kunne se, at vores indsats gør en forskel – at det hjælper”, siger John og fortsætter, ”At der sker noget, når man sidder og snakker med et menneske. At udtrykket i deres øjne ændrer sig fra de kommer til de går. Det er jo det hele værd”. Ådalskolen i Ringsted starter i september 2018 endnu et søskendekursus. 12 nye søskende i alderen 9-12 år er med og får nu chancen for at dele oplevelser og erfaringer med hinanden. Vil du høre mere om Ådalskolens søskendekursus kan du kontakte os på 41 99 40 71 eller via mail på soskendekursus@gmail.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Autisme kan ingen helbrede kun forståelsen hjælper

Jeg er 11 år og for nylig blev min lillesøster diagnosticeret som autist. Da jeg fik det at vide kan jeg huske, at jeg græd, fordi jeg fa...