tirsdag den 9. januar 2018

Sådan er vi og sådan gør vi


På Ådalskolens søskendekursus deltager vi altid 3 voksne – alle med en pædagogisk baggrund og stor erfaringer i hvordan gruppeprocesser planlægges og afvikles. Vi vil i dag skrive lidt om hvordan vi oplever at begrebet facilitator kommer til syne på søskendekurserne for det er det vi oplever vi er og bør være. Så hvordan bliver man en god facilitator? Det gør vi når vi grundlæggende lægger strategier for kursusprocessen. Vi som de voksne skal være eksperter på processen langt mere end på indholdet. Vi skal møde børnene der, hvor de er og vide at der er forskellige læringsstile og imødegå dem. Det nytter ikke at begynde midt på skorstenen. Hvis der er hul er man nødt til at bygge der, hvor der er kontakt. Man skal sørge for, at alle kan komme på banen og man må godt provokere for at sætte skub i en proces. At have hjertet med er afgørende, tro på det og kunne lægge spørgsmål tilbage til børnene og derved inddrage dem i tankeprocessen med at finde mulige svar. Ikke være facitliste for børnene, men hjælpe dem med at komme frem til svarene selv. Som de gode facilitatorere skal vi kunne tale og tie på de rette tidspunkter. Vi skal have overblik og vise vores begejstring. Vi skal have et stort hjerte, men også kunne give et kærligt puf. Vi skal være kloge og nogen gange blot give et lille kram. Det kræver mod, eftertænksomhed, og at vi bruger alle vores sanser. Det er vigtigt at have store ører og kunne spille bold (ping pong), og så skal vi turde springe ud på dybt vand. Vi skal kunne holde pauser. Vi skal have varme hænder og et godt solidt fundament i form af nogle fødder, der står fast på jorden. Vi skal rumme forskellighed og kunne vende det hele på hovedet i et ’flagermusperspektiv’. Og først og fremmest skal vi kunne stille gode spørgsmål. Alt det øver vi os på og vi sørger for at de mange ingredienser kommer i spil på Ådalskolens søskendekursus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar