fredag den 26. januar 2018

Mette fortæller om søskendekursus

"Det handler ikke så meget om hvilket handicap min bror har, men mere om hvordan jeg tænker om det på". Sådan begynder Mette hendes e-mail og vi har fået lov til at fortælle jer, hvad det egentlig er at Mette mener. Måske lyder det som volapyk, det gjorde det også for Mette i begyndelsen, men ikke mere. Hun har på Ådalskolens søskendekursus lært om tanker og hvilken magt tankerne har ved os. Da Mette første lørdag ankom til søskendekurset var hun en pige som mange andre, på 10 år, går i folkeskole i Køge, har fritidsinteresser, har veninder og kan godt lide ”Marcus og Martinus”. Da Mette skulle beskrive hendes familie var det med en morfar og mormor, far og mor og en storebror som er handicappet. Handicappet kaldte Mette for ADHD og autisme i en indviklet blanding. Hun vidste en masse om ADHD og autisme, ja for Mette havde jo hele hendes liv levet med hendes storebror og kendte ikke til andet. Efterhånden som Mette blev mere tryg på søskendekurset kunne hun fortælle mere og mere fra hendes hverdag, om alt det hun synes var sjovt og spændende, men også om de mange tanker hun gjorde sig som søster. Nogle af tankerne var, ”det er godt nok irriterende at have en storebror som er så pinlig”, ”hvad tænker de andre fra klassen” og ”jeg elsker ham, men hvordan skal det gå i fremtiden” bare for at nævne få af de mange tanker hun havde. På søskendekurset lærer børnene en teknik som kan udskifte deres tanker. Vi kalder det for røde og grønne tanker. Kort sagt er de røde tanker dem som ”driller” os og de grønne tanker dem som ”hjælper og støtter” os. Ved hjælp af teknikken og naturligvis en masse træning fik Mette lært at se hendes storebror i et helt andet lys. ”Ja min storebror er pinlig for mig en gang imellem, men han gør det ikke med vilje og jeg elsker ham”. At kunne forvandle sine røde tanker til grønne tanker er en metode som skal trænes, men det første skridt tager du på søskendekurset. Derfor er vi superglade for Mettes e-mail for den viser præcis det vi så gerne vil frem til: Du kan ikke forandre virkeligheden, men du kan forandre den måde du oplever den på. Så når Ådalskolen i Ringsted ruller endnu et søskendekursus ud for børn i alderen 9-12 år så er det for at skabe en platform hvor de kan møde og ikke mindst lære af hinandens erfaringer og oplevelser. Børn på et søskendekursus har søskende med mange forskellige handicaps, funktionsnedsættelser eller diagnoser og læringen i det fællesskab er guld værd både på den korte og lange bane. Derfor kom afsted på et søskendekursus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar