Hvis vi piller det hele fra hinanden og det er jo sundt en gang imellem så
kan vi se, at søskendekurset er med til at udrette mere end vi blot umiddelbart kan se. Vi
har her blogget lidt af det vi oplever. Vi slår søskendekurset an på et
fællesskab, endda et særligt fællesskab hvor genkendelighed og spejling i andres
oplevelser og erfaringer. Et helt centralt aspekt ved processen på et søskendekursus
er børnenes indbyrdes interaktion. De opdager hurtigt et givende fællesskab og
høj grad af identifikation. Således giver alle børnene i gruppen udtryk for, at
de oplever genkendelighed i det, de andre børn fortæller og beretter om det
giver dem en oplevelse af en fælles forståelse i forhold til det at have en
bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Som en konsekvens af
dette fortæller børnene, at de har fået lettere ved at sætte ord på handicappet,
de er blevet klogere på, hvad det betyder, ligesom de har fået viden om, hvilke
reaktioner man kan forvente, når man har en bror eller søster med et handicap
eller særlige behov. En gruppe børn på søskendekurset siger det på denne måde: ”Det er som om jeg
har fået ryddet op i mine tanker…jeg føler mig ikke så anderledes mere, det hjælper
at tale med nogen man ikke på kender forhånd og som oplever det samme, de
forstår det, og jeg er ikke bange for at de griner…de andre omkring
mig kender til det samme og kan sætte sig ind i min situation….Jeg ved også, hvordan
andre reagerer, jeg er på en måde blevet klogere på andre mennesker…mine
meninger er OK…nu ved jeg, at andre har det ligesom mig”. Følelsen af at være anderledes og alene ser ud til
over tid at blive transformeret til at større indsigt i sig selv og andre.
Ligesom det at blive genkendt og forstået i det man siger, betyder, at børnene
oplever at få mere orden i tankerne. At blive bekræftet ved feedback fra de
andre børn på søskendekurset opleves som at ”få ryddet op” i tankerne. John Quist Frandsen, som er en af de 3 gruppeledere på søskendekurset
fortæller, at på den måde bliver børnenes individuelle erfaringer, tanker og
følelser gjort fælles i et forum, hvor de med det samme oplever genklang. På et
søskendekursus som det vi arrangerer får børnene mulighed for at fortælle om
det de er optaget af. Ikke alle børn har lyst til det i begyndelsen, men de
fleste får lyst hen ad vejen. Gennem aktiviteter og lege fortæller de, hvem
deres bror eller søster er, hvad deres handicap er, hvordan det viser sig, hvad
de tænker om det, hvad de oplever osv. De andre børn lytter under fortællingerne
og får efterfølgende mulighed for at give udtryk for deres refleksioner over
det, de har hørt. Noget helt karakteristisk er, at søskendes fortælling i denne
kursusramme får en dobbelt betydning. Dels det, at fortællingen i sig selv
kommer til at skabe sammenhæng for det enkelte barn, dels det, at fortællingen
giver mulighed for, at de andre børn på søskendekurset kan spejle sig i fortællingen. F.eks: beskriver Søren på 10 år det tydeligt: ”Det er rigtig rart at høre Hans
fortælle om, hvordan det er for ham……..det er flot, at han kan fortælle så
meget og jeg kan genkende rigtig meget af det, han siger”. På den måde opstår
der en slags brobygning over tid, hvor begge børn får nye perspektiver. Søskende
får mulighed for at se, at andre børn som måske er lidt ældre er et andet sted
nu. Der foregår en indre og en ydre dialog forskudt i tid, som alle søskende på
kurset kan tage del i, aktivt eller ved blot at lytte. Gruppeprocessen på Ådalskolens søskendekursus bliver så at sige, fødselshjælper for nye erkendelser slutter John med at sige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar