tirsdag den 23. januar 2018

Det betyder bare så meget fortæller Jacob

Der breder sig et kæmpe smil på Jacobs læber, da han tænker tilbage på sidste års søskendekursus i Ringsted – et kursus for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Vi møder ham helt tilfældigt en dag i Ringsted, han giver sig tid til at stoppe op og og begynder straks at fortælle ”kan du huske…kan du huske...kan du huske...”.
Jacob fortæller, at søskendebørn jo er vant til at gå på kompromis i forholdet til deres søskende. Barnet med et handicap er oftest den, som sætter dagsordenen, bestemmer legen og dermed rammerne for samspillet. Hvis man vil have samvær med sin søskende, må man være indstillet på, at det er ham eller hende, som bestemmer. Selvfølgelig afhængig af hvor gamle de er. Vi søskendebørn oplever også tit, at vi bliver skældt ud eller slået af vores søskende. Det kan være meget svært at forstå og håndtere og mange bliver rigtig kede af, at vi ikke kan have den normale søskenderelation, som vi ser vores kammerater have. Vi kan også opleve følelsen at blive afvist eller fravalgt, når vi prøver at få kontakt til vores søskende, som noget meget pinefuldt. Vi søskendebørn udvikler os tit til at blive de meget overansvarlige, og kan få hvis man ikke er opmærksom rollen som den 3. forældre. Dette uanset om vi er store-eller lille-søskende. At deltage på søskendekurset husker Jacob som noget virkelig rart for ham, en masse forskellige aktiviteter som de voksne havde arrangeret for os og så det det mest vigtige, at få snakket med andre børn som oplever det samme. Vi søskende tænker og oplever nemlig ens fortæller Jacob og de andre børn på søskendekurset har meget lettere ved at forstå, hvad det er, vi hver især går og bøvler med, siger Jacob. Det betyder derfor rigtig meget, at man kan komme af sted på et søskendekursus. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Autisme kan ingen helbrede kun forståelsen hjælper

Jeg er 11 år og for nylig blev min lillesøster diagnosticeret som autist. Da jeg fik det at vide kan jeg huske, at jeg græd, fordi jeg fa...