Vi fik en masse ideer

Det var svært at stoppe på søskendekursus for jeg oplevede lige, at vi havde lært hinanden virkelig godt at kende. Men altså det er gået helt fint, efter jeg stoppede. Det var super fedt og lærerigt at være med i Ådalskolens søskendekurus i Ringsted, i forhold til hvad jeg havde forventet. Jeg troede, det var sådan noget totalt pædagog-fis: ”Er du nu sikker på, at du har det helt godt?” Så jeg tænkte: ”Åh nej”. Men det var slet ikke sådan som jeg, havde regnet med. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor. Det var nok fordi det var, som det var. Jeg synes, at aktiviteterne var rigtig gode og lærerige. Jeg synes også, at det var meget godt, det der med, at man kommer derind sammen med sin far eller sin mor den første lørdag og at forældrene derefter ikke deltager. Jeg kunne nemmere fortælle om min familie og jeg har f.eks. fået et meget bedre forhold til min bror med Downs syndrom efter det. Før skændtes vi 3-4 gange om dagen, nu er vi måske nede på 1 gang om dagen. Jeg er glad for at jeg har fået den forståelse og for de redskaber, vi kunne bruge. Jeg begyndte f.eks. at lade være med at kalde min bror noget, og når hun så blev sur og kaldte mig noget, så ignorerede jeg det bare. Så vi fik nogle ideer, vi kunne gøre i forskellige situationer. Jeg skulle f.eks. tælle til 10, selvom det i begyndelsen var svært for mig. Jeg lod også være med at tirre min søster så meget. Og jeg har lært at acceptere hende sådan som hun er – en lillesøster med autisme. Der er ikke noget at gøre ved det. Hun er sådan som hun er – hun vil ikke lade andre ændre på sig. Vi har fået færre konflikter, end vi havde før. Jeg tror også, det er fordi, at jeg har ændret min tilgang til hende og at min egen forståelse er blevet bedre.