Sådan siger Marcus fra Ådalskolens søskendekursus da han for første gang er deltager på kurset.
Marcus fortæller, at der i hans egen klasse er en masse fordomme om, hvordan
det er at være handicappet. Fordomme som det kan være svært at stå med når man
er 10 år. Smitter handicappet, går han amok? Hvorfor dit og hvorfor dat? Andre
tror at min familie er som en galeanstalt. Det er det jo naturligvis ikke, men
jeg oiplever at der omkring handicappede familier er meget tabu. Jeg kan både
se og mærke at andre mennesker kikker på min familie, når vi er i byen for at
handle. Det har de altid gjort. Andre tager også afstand, indtil de finder ud af, hvordan det hele hænger sammen. Egentlig
synes Marcus at man skal være ærlig og fortælle om sin søskende og handicappet,
men han synes samtidig, det også kan være rigtigt svært, fordi emnet er så tabuiseret. Jeg
har ikke haft det godt med, at mine skolekammerater skulle få at vide, at min
lillebror er handicappet. Jeg oplever en berøringsangst fra mine kammeraters
forældre og det fik mig til at tænke over, hvordan han kunne tale om min bror
i klassen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar