tirsdag den 7. november 2017

Det er søskende kursets skyld

Når en er 9 og en er 12 år!
Ja det var egentlig Martins største bekymring, da han stod overfor at skulle tilmelde sig Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. For Martin tænkte, at det sikkert ville være barnligt, gad han lege med børn som var yngre end ham selv og ville de kunne lære ham noget?
Alle disse tanker er fuldstændige spildte fortæller Martin os efter at søskendekurset nu er slut. Han har deltaget i Ådalskolens efterårskursus for søskende som har en bror eller søster med et handicap. Martin har selv en storebror med infantil autisme, et livslangt handicap som i høj grad er en udfordring for omgivelserne. Martin fortæller, at hverdagens programmer er meget vigtige for hans bror, som ikke kan skelne mellem om det er torsdag, weekend eller sommerferie. Derfor skal dagene tilrettelægges fuldstændigt ens ellers går det galt og verden ramler sammen. Ifølge Martins mor har Martin i flere år været den usynlige lillebror, som ikke sagde ret meget, som undgik mange situationer hvor hans storebror skulle med og i det hele taget ikke fortalte ret mange af kammeraterne om en storebror som har et så massivt handicap. Derfor var det en enorm lettelse for os alle i familien ifølge Martins mor da hun opdagede, at der på Sjælland fandtes søskendekursus. Fluks blev en ansøgning skrevet til kommunen, en bevilling kom i hus og Martin blev optaget på søskendekurset. Martins mor roser søskendekurset tårnhøjt og helt til skyerne (mange tak for det) og hun ville godt have haft den viden og erfaring som hun har idag for mange år siden, men ak det anede hun ikke. I hvert fald vil hun nu fremadrettet bruge hendes families erfaringer til at italesætte vigtigheden af at indregne søskende endnu mere i det samlede familie billede. Trods alt er det jo et faktum, at det er dem, som skal tilbringe længst tid sammen med det barn, som har et handicap. Om man er 9 eller år 12 har ingen betydning slutter Martin med at sige. Det vigtigste er det venskab som opstår gennem kurset og de mange oplevelser og erfaringer som deles undervejs. Jeg føler selv, at jeg på en eller anden måde er blevet mere synlig i forholdet til min storebror og jeg vil helt klart give søskendekurset skylden herfor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Samværet med de andre søskende er guld værd

Selv om alle søskende (og de voksne) er lidt nervøse den første gang de mødes så går der ikke mange minutter før isen er brudt. Det sørg...