mandag den 25. september 2017

"Man føler sig lettere når man går hjem..."

En søndag eftermiddag ringer vores søskendetelefon og i den anden ende præsenterer en dreng sig på 11 år som hedder Martin. Han har fået at vide af sin mor, at han skulle ringe til os. Det er vi rigtig glade for og særlig tak til dig Martin fordi du gav os lov til at dele samtalen her på bloggen. Martin har en storebror som har infantil autisme og hans mor og far vil gerne have at han deltager på Ådalskolens søskendekursus, men Martin ved ikke rigtigt og siger at han ikke har lyst. 
Samtalen begynder sådan her:
John: Hvor gammel er du og hvor bor du?
Martin: Jeg er 11 år og kommer fra Holbæk?
John: Hvad tænker du at et søskendekursus er?
Martin: Det ved jeg faktisk ikke, men jeg har ikke lyst?
John: Hvad er det du ikke har lyst til?
Martin: Til at sidde og fortælle om alt det pinlige min storebror gør?
John: Hvad er det egentlig han gør?
Martin: Han tvickler, farer omkring, skriger, ser underlig ud, løber i forretningen, piller ved varerne, min mor må nogle gange gå ud med ham i bilen og en ellers hyggelig indkøbstur slutter før den er begyndt osv.
John: Hvad laver du og din storebror sammen?
Martin: Ikke ret meget for vi leger ikke så meget sammen. Han vil lege de samme ting igen og igen og han kan ikke det jeg gerne vil.
John: Hvordan har du fortalt dine kammerater om din storebrors handicap?
Martin: Der er kun en kammerat der ved noget og det er ikke ret meget for jeg taler helst ikke om det. Faktisk forsøger jeg at glemme det og undgår de situationer, hvor mine kammerater kommer til at se min storebror. Jeg har heller ikke så meget lyst til at tage med til hans skole fordi der er mange andre handicappede og jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Min storebror er heller ikke med til mine svømmestævner.
John: Kunne du godt tænke dig, at han var det?
Martin: Ja rigtig meget for så er det jo ligesom en normal familie…
Sådan fortsætter snakken i nogen tid og det er egentlig en fantastisk god snak som tilsidst bekræfter Martin i, at et søskendekursus ikke er noget ”farligt”, men blot at et søskendekursus er et sted, hvor man mødes med andre børn som også har en søskende med særlige behov eller et handicap, laver sjove aktiviteter sammen og deler de erfaringer og oplevelser man har med sine søskende. Ved at dele og fortælle om ens oplevelser har de ofte en tendens til at blive mindre, det føles som om at de forsvinder ud i den blå luft. Som en en anden søskende har sagt ”man føler sig lettere når man skal hjem”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar