For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
tirsdag den 15. august 2017
Vi tager afsæt i søskendes erfaringsverden
Når søskende som har en bror eller
søster med et særligt behov eller et handicap mødes er det helt centralt, at søskendekursernes
aktiviteter knytter an til børnenes erfaringsverden - at indholdet tager udgangspunkt i
dét, der optager, undrer og motiverer søskende. Ådalskolen i Ringsted
arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år og vores erfaring peger på
at det bedste søskendekursus kommer når børnene ”inviteres på banen”. John
Quist Frandsen som er en af de 3 gruppeledere peger på, at kursets formål
udvikles i et kontinuerligt samspil mellem søskende, os og det fællesskab der opstår. Det understreges, at søskende lærer gennem vidende personer, som
fungerer som forbilleder og skaber mulighed for, at man kan danne nye
erfaringer og udvikle ny viden. På Ådalskolens søskendekursus ønsker vi at at
fokus flyttes fra den enkeltes læring til læringsfællesskabet. Læring som
social deltagelse i praksisfællesskaber er netop omdrejningspunktet og vi tror
på at læring foregår overalt og altid, påpeger John. Med dette perspektiv på
søskendekurserne lægges der afstand til læringsforståelser, der knytter læring
snævert til foredrag og undervisning centreret omkring faglige oplæg og
’vidensoverføring’ til børnene. Opmærksomheden i denne forståelse ligger derfor
i stedet på den sociale interaktion og relationerne i læringsfællesskabet, og John
understreger vigtigheden af at finde måder, hvorpå man kan ”… inddrage søskende
i meningsskabende praksisser, give dem
adgang til ressourcer, der styrker deres deltagelse, åbne deres horisont, så de
kan påbegynde nye læringsbaner de kan identificere sig med. John fortæller, at
vi lærer ved at deltage som handlende mennesker sammen med andre.
Hovedbudskabet på Ådalskolens søskendekursus er, at læring altid finder sted i
en konkret, social sammenhæng – i et praksisfællesskab, og at læring er en
social proces, der fordre en aktiv deltagelse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar