søndag den 20. august 2017

Fedt at tale med andre børn


Der breder sig et smil på Daniels læber, da han tænker tilbage på sidste års søskendekursus i Ringsted – et kursus for børn i alderen 9-12 år som alle har en bror eller søster med et handicap. Vi møder ham helt tilfældigt en dag i Ringsted, han giver sig tid til at stoppe og og begynder straks at fortælle ”kan du huske…”

Daniel fortæller, at søskendebørn er vant til at gå på kompromis i forholdet til deres søskende med handicap. Barnet med handicap er oftest den, der bestemmer legen og dermed sætter rammerne for samspillet. Hvis man vil have samvær med sin søskende, må man være indstillet på, at det er denne, der bestemmer. Vi søskendebørn oplever også tit, at vi bliver skældt ud eller slået af vores søskende. Det er meget svært at håndtere, og mange bliver rigtig kede af, at vi ikke kan have den almindelige søskenderelation, som vi oplever hos vores venner, og føler det som et stort savn. Vi kan også opleve det at blive afvist eller fravalgt, når vi prøver at etablere en kontakt til vores søskende, som noget meget pinefuldt. Søskendebørnene udvikler sig tit til at blive overansvarlige, og får nærmest rollen som en 3. forældre. Dette uanset om de er store-eller lille-søskende. At deltage på søskendekurset husker Daniel som noget virkelig rart for ham, en masse forskellige aktiviteter havde de voksne arrangeret for os og så det vigtigste, at få snakket med andre børn som oplever det samme. Vi søskende tænker ens fortæller Daniel og de andre børn har lidt lettere ved at forstå, hvad det er, vi hver især går og bøvler med, siger Daniel. Det betyder rigtig meget, at man kan komme af sted på et søskendekursus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar