onsdag den 9. august 2017

En diagnose mindsker ikke handicappet men kan give ro

Forskningen viser, at forældre oplever, at de lettere får omgivelsernes forståelse for deres barns anderledes opførsel, når barnet har en diagnose, end inden barnet har en diagnose. På den måde kan en diagnose forklare barnets til tider afvigende opførsel både over for forældrene selv og andre. En diagnose gør det også lettere at forklare familiens særlige situation over for andre og legitimerer i høj grad, hvorfor familiens hverdag evt. er mere presset end andre børnefamiliers. Et andet aspekt er, at diagnosen ifølge nogle undersøgelser fungerer som en lettere indgang til det offentlige hjælpesystem og kan gøre det betydelig nemmere for forældrene at få offentlig støtte. Selvom en diagnose på en funktionsnedsættelse kan smerte forældrene, kan den samtidig være en lettelse og give mere ro. Det er i særlig grad tilfældet, hvis funktionsnedsættelsen ikke er fysisk og umiddelbar synlig, fordi diagnosen giver en forklaring på barnets adfærd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar