lørdag den 12. august 2017

Det lærer vi på søskendekurset


Når de voksne på Ådalskolens søskendekurser skal illustrere menneskers forhold til hinanden, griber de ofte en sprit tusch og tegner to personer med to pile imellem. Det betyder, at de to personer gensidigt påvirker hinanden fortæller en af gruppelederne socialpædagog John Quist Frandsen. Det er vores verdenssyn, hvor vi interesserer os for mønstre og sammenhænge fremfor simple årsagsforklaringer. Ethvert menneske er sit eget system og indgår samtidig i en række systemer, der gensidigt påvirker hinanden. “Som jeg ser det, er vi mennesker sociale og i relation til hinanden fra fødsel til grav. Når vi er sammen med et andet menneske, regulerer vi os selv og modulerer og tilpasser os hinanden. Når vi fx sidder her og taler sammen, sker der hele tiden en gensidig regulering, simpelthen fordi vi er sociale væsener. Vi kan kun forstå os selv i lyset af hinandens reaktioner,” forklarer han. På samme tegning er der også en pil, som udgår fra hver person og tilbage til samme person igen, fordi vi også er i relation til os selv. Og et handicap ændrer både på relationen til os selv – altså på vores selvbillede og selvfølelse – og på forholdet til andre. På Ådalskolens søskendekursus støtter vi søskende til at forstå denne tilgang. Det betyder at vi aldrig ser personen som kun handicappet, modarbejdende, irriterende, provokerende o.lign. Vi tror heller ikke på, at vi kan lokalisere én bestemt årsag til, at et barn er provokernende selvom denne adfærd for søskende kan ”fylde rigtig meget”. I stedet kan vi udforske sammen med børnene alle de systemer, perspektiver og kontekster i et deres liv, der kunne være relevante for skabe en bedre relation. Hvilke områder i søskendes liv, har tingene fungeret tidligere? Hvilket råd ville søskende selv give sin bedste ven i en lignende situation osv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar