Når søskendes bekymringer tager overhånd

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror elle søster med særlige behov. Emnerne varierer fra søskendehold til søskendehold, men i dette Blog indlæg vil vi skrive lidt om emnet bekymring. Emnet bekymring er på nogle søskendekurser et gennemgående islæt og kan fylde forholdsvis meget i søskendes fortællinger på forskellig vis. Det kan være bekymring for brorens eller søsterens helbred, bekymringer for fremtiden, bekymring for de mange og konstante indlæggelser, eller om ens bror eller søster nu klarer sig og bekymring for hvordan ens forældre klarer det, når de skal så grueligt meget igennem. Bekymringen forstærkes naturligvis også af den uforudsigelighed, som er vilkåret for de børn, der vokser op med søskende med særlige behov eller et handicap og hvor der er en alvorlig sygdom oveni. På Ådalskolens søskendekurser hører vi søskende fortælle om usikkerheden og bekymringen om hvorvidt deres bror eller søster er okay og noget tyder på, at følelsen af bekymring forstærkes i de familier, hvor der ikke tales åbent om handicappet eller det særlige som ligger til grund for bekymringen. Det gør, at børnene ikke har mulighed for at få be- eller afkræftet deres bekymringer, fx om hvorvidt deres søskende klarer en eventuel kommende operation. Nogle børn har været direkte vidne til flere akut indlæggelser af deres bror eller søster og har haft sygdom inde på livet i en meget tidlig alder. Hvor nogle søskende har været for små til rigtigt at forstå situationens alvor, har indlæggelserne skabt stor bekymring hos andre. En søskende fortæller os, at lillesøsterens indlæggelser pga. Drawet Syndrom har bidraget til de værste oplevelser. Specielt fortæller hun om en af gangene, hvor søsteren får det dårlig og familien er nød til at ringe 112. ”Det er værst de gange, hvor min søster hu hej er blevet hentet af ambulancen midt om natten mellem to skoledage og når ambulancen kom, skulle jeg ud til farmor?” (Pige, 12 år). En anden søskende har  bekymringerne om, at lillebroren kan dø af sit handicap beskriver det på følgende måde: ”Det er helt klart det værste, der kan ske for mig, hvis der sker ham noget. Det der fylder i mit hoved er frygten for, at min bror tager mere skade” og pigen fortsætter ”jeg var i perioder vitterlig bange for, at han skulle dø. Jeg var meget ked af det i de perioder”. (Pige 12 år). Nogle børn fortæller, at de helst undgår at høre om konsekvenserne af søskendes handicap i et forsøg på at skærme sig selv fra yderligere bekymring. Som pigen udtrykker det: ”Det er for at holde det så meget som muligt på afstand i forhold til den skrøbelighed han indeholder. Jeg har været bange for at finde ud af, hvad mere der vil kunne ske med ham". Bekymring omkring ens søskendes handicap kan have store konsekvenser for børnenes sociale- og fritidsliv, fordi de fravælger fritidsaktiviteter eller minimerer samværet med venner for at være hjemme og holde øje med deres søskende og sikre sig, at de er okay. Børnenes mange og tunge bekymringer viser et behov for at kunne dele tankerne med nogen og for at få støtte og hjælp i situationen. Alligevel har rigtig mange gået med tankerne alene. Den tavshed der kan være både i og udenfor familien er Ådalskolens søskendekursus med til at åbne op for og vi oplever at børn som har søskende med svære handicaps i den grad har brug for at dele oplevelserne med andre. Vi har oplevet at søskende kan stå ambivalent i forhold til at bede om hjælp, at de på den ene side har brug for hjælp og på den anden side ønsker at beskytte og være loyale over for deres forælder. Det er vigtig viden i en samtale med barnet omkring situationen at finde deres behov for støtte. Vi må tilsidst sige, at en bror eller søster med et handicap og oveni tilmed en svær sygdom nemt kan skabe angst og bekymring hos børnene for, at der skal ske dem noget – eller at de kan dø.