torsdag den 9. februar 2017

Hvad er et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted?


Et søskendekursus består typisk af ca. 12 børn, som er nogenlunde jævnaldrende og som har det til fælles at de har søskende med et handicap. En søskendekursus ledes af 3 gruppeledere, som mødes med børnene til hver mødegang. Gruppelederne er uddannede pædagoger og lærere og har mange års erfaringer fra handicapområdet. Søskendekursus giver:

  • Børn en grundlæggende viden om deres søskendes handicap og svar på spørgsmål

  • Børn ideer til at håndtere svære situationer i hverdagen

  • Børn støtte og hjælp dem til at forstå deres oplevelser

  • Børnene et fællesskab og tilhørsforhold til andre i samme situation, så de kan opleve identifikation og genkendelse og være trygge

  • Børnene mulighed for at udveksle erfaringer under trygge og strukturerede rammer

Søskendekurset fungerer desuden også som et frirum, hvor det er søskende og deres oplevelser/erfaringer der er i fokus og ikke deres søskende med handicap, som jo i hverdagen typisk får og kræver meget opmærksomhed af forældre. Erfaringen viser, at det kan være en meget stor lettelse for børn at møde, høre og tale med andre, som er i samme situation, som dem selv. På kurserne lærer børnene om deres søskendes handicap og hvordan de nemmere kan håndtere de udfordringer som kan dukke op i børnenes hverdag. Det sker gennem leg, spil og øvelser som gruppelederen sætter i gang. Ådalskolens søskendekursus afsluttes med en hyggelig weekend overnatning til en nærliggende kursushytte. I alt varer søskendekurset 42 timer fordelt over cirka 4 måneder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar