For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
fredag den 14. oktober 2016
Søskendekurser fungerer som et fortællende frirum
At være bror eller søster
til en søskende med et særligt behov eller et handicap er en anderledes barndom
som sjældent ligner den som andre børn oplever. Søskende som vokser op med
dette vilkår får en anderledes erfaringsbank som af flere grunde sjældent kan
deles med andre børn. Søskende som mødes på søskendekurserne med andre jævnaldrende
børn får et frirum til at sætte ord på deres tanker, oplevelser og følelser
uden at de behøver at tænke over, at de andre ikke kan forstå eller i værste
fald griner. Søskende oplever at de ikke er alene med de tanker og følelser de
går rundt med. Søskendekurserne understøttes af 3 gruppeledere, som sørger for,
at børnene føler sig trygge nok til at åbne op og tale om det, der kan opleves svært.
John Quist Frandsen som er en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus ser
et stort behov for søskendekurserne, vi glemmer ofte at søskende er de mennesker,
som skal være længst sammen med deres bror eller søster med særlige behov –
længere en enhver sagsbehandler og længere end forældrene. Undersøgelser på
området peger oftest på, at man kan føle sig overset i familien, da den primære
opmærksomhed fra mor og far går til ens bror eller søster. Dette betyder, at
man som søskende befinder sig i en situation, hvor man lever med en konstant delt
opmærksomhed. Søskende har mange reaktioner og mange oplevelser i bagagen.
Nogle er kede af det, nogle er ligeglade og forvirrede, andre lukker sig inde i
sig selv og drømmer om, at det hele engang bliver normalt og eventuelt som
dengang søster og bror ikke var født endnu. Hvordan barndomsforløbet udvikler
sig for søskende, afhænger meget af hvordan omgivelserne tackler situationen samt
de muligheder der gives for støtte, fortæller John Quist Frandsen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar