På de søskendekurser som Ådalskolen i Ringsted tilbyder giver børnene klart udtryk for, at læring ikke kun foregår i de planlagte aktiviteter- og undervisningssituationer. De fortæller faktisk i høj grad, at det de også lærer meget fra er de mange uformelle snakke blandt hinanden, fodboldkampene på boldbanen og legene i gymnastiksalen. Her taler børnene nemlig om dagligdagens problematikker og udveksler gode idéer til, hvordan de lettere kan mestres. Et eksempel er Rasmus, som har en lillesøster med infantil autisme. Samtalen drejer sig om, at det er så svært for ham, at forstå hans søster fordi hun intet sprog har og så er Rasmus i øvrigt bange for at blive drillet at de andre elever henne i skolen. Da de andre børn på søskendekurset også har søskende med et handicap kan mange af dem nemt kende det, som Rasmus fortæller.
Spørgsmålet åbner op for en snak på fodboldbanen om hvordan de andre børn klarer deres søskende og en oplagt mulighed for at dele tips og erfaringer. Rasmus lærer derfor i høj grad fra de andre søskende og den oplevelse er for børnene en total win win situation. Vi voksne på søskendekurset vurderer, at snakkene medvirker til at styrke relationerne blandt børnene på søskendekurset og er meget relevante. Et vigtigt skridt på vejen er at være opmærksom på disse søskendeoplevelser og at synliggøre de åbenlyse gevinster, der er for den enkelte søskende samt udveksle idéer til, hvordan man kan arbejde med at støtte op om disse grupperelationer. Vores erfaring fortæller os, at sammenholdet virker som en stor motivationsfaktor for at komme af sted, knytte nye venskaber og gennemføre kurset med succes for den enkelte.
Et søskendekursus har derfor en meget stor betydning. Kurset varer sammenlagt 42 timer og foregår over cirka 3 måneder. Der deltager ca. 12 børn, både drenge og piger og aldersgruppen er de 9-12 årige. Send os en mail og reserver allerede nu en kursusplads, hvis du er interesseret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar