tirsdag den 3. maj 2016

Ræk en hånd frem til søskende


At være bror eller søster til en søskende med et særligt behov eller et handicap betyder ofte en meget anderledes barndom, at tingene bliver mere uforudsigelige og for nogle børn kan man pludselig blive indrullet i konflikter, hvor man ikke selv er instruktør. Som søskende til et barn med et handicap stiller anderledes krav og navnlig må man hurtigt lære at være ligeglad med omgivelserne, og hvad de nu end tænker. Men alt dette gør noget voldsomt ved én. Søskende holder ofte deres bekymringer og tanker for sig selv og også i forhold til forældrene. De ønsker naturligvis ikke at belaste forældrene yderligere med deres bekymringer og af hensyn til dem holder de sammen på sig selv. Når man er barn – og ikke har et særligt behov – betyder det ikke, at man er i stand til at klare alt. Det betyder heller ikke, at man skal klare alt! På den måde kan det også hjælpe barnet med det særlige behov i forhold til et klart billede af dem, der er omkring. Barnet med det særlige behov kan nemlig heller ikke bruge det til noget, at søskende siger ja til noget, men så alligevel på halvvejen må trække sig, fordi det overskred deres grænser. For søskende er det vigtigt at få talt med nogen, som har overskud og er i stand til at kunne lytte, rumme og give plads. Er du ven eller veninde til én, som er søskende til et barn med særlige behov (og har du overskuddet), kan du måske selv række en hånd frem og på den måde give plads til, at søskende kan få lidt mere luft for de mange tanker og bekymringer. Bekymringerne kan du ikke fjerne – og skal heller ikke – men bare det at kunne få lov til at sætte ord på, og på den måde få luft, kan være nok til, at søskende kan samle lidt flere kræfter til at gå den ofte snørklet vej, der ligger foran. Så næste gang du møder én familie, som har et barn med særlige behov eller et handicap, kan du måske, når du har spurgt til barnet med handicap også spørge til, hvordan de andre søskende har det med alt det, der sker i deres liv – da det ikke kun påvirker barnet med handicap, men også dem, som står på sidelinjen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar