At være bror eller søster til en søskende med et særligt behov eller et
handicap betyder ofte en meget anderledes barndom, at tingene bliver mere uforudsigelige
og for nogle børn kan man pludselig blive indrullet i konflikter, hvor man ikke
selv er instruktør. Som søskende til et barn med et handicap stiller anderledes
krav og navnlig må man hurtigt lære at være ligeglad med omgivelserne, og hvad
de nu end tænker. Men alt dette gør noget voldsomt ved én. Søskende holder ofte
deres bekymringer og tanker for sig selv og også i forhold til forældrene. De
ønsker naturligvis ikke at belaste forældrene yderligere med deres bekymringer
og af hensyn til dem holder de sammen på sig selv. Når man er barn – og ikke har
et særligt behov – betyder det ikke, at man er i stand til at klare alt. Det
betyder heller ikke, at man skal klare alt! På den måde kan det også hjælpe barnet
med det særlige behov i forhold til et klart billede af dem, der er omkring. Barnet
med det særlige behov kan nemlig heller ikke bruge det til noget, at søskende
siger ja til noget, men så alligevel på halvvejen må trække sig, fordi det
overskred deres grænser. For søskende er det vigtigt at få talt med nogen, som
har overskud og er i stand til at kunne lytte, rumme og give plads. Er du ven
eller veninde til én, som er søskende til et barn med særlige behov (og har du
overskuddet), kan du måske selv række en hånd frem og på den måde give plads
til, at søskende kan få lidt mere luft for de mange tanker og bekymringer.
Bekymringerne kan du ikke fjerne – og skal heller ikke – men bare det at kunne
få lov til at sætte ord på, og på den måde få luft, kan være nok til, at søskende
kan samle lidt flere kræfter til at gå den ofte snørklet vej, der ligger foran.
Så næste gang du møder én familie, som har et barn med særlige behov eller
et handicap, kan du måske, når du har spurgt til barnet med handicap også
spørge til, hvordan de andre søskende har det med alt det, der sker i deres liv
– da det ikke kun påvirker barnet med handicap, men også dem, som står på
sidelinjen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar