Martin som netop
har deltaget i Ådalskolens søskendekursus er 11 år. Han har en storebror som
har diagnosen autisme og udviklingshæmning. Fra allerførste søskendelørdag fortalte
Martin rigtig meget om den uretfærdighed han oplever fordi hans storebror ikke
skal lave pligter derhjemme. Undervejs i søskendekurset italesættes dette
dilemma mange gange og Martin nævner det ofte fordi det fylder så meget. Hans storebrors handicap gør, at han ikke har de samme
kompetencer som Martin men det er naturligvis svært for bare en 11-årig dreng at forstå
og dermed acceptere. I løbet af de 3 måneder søskendekurset varer gennemgår Martin
ifølge hans mor en meget positiv forvandling, som hun helt klart tilskriver
søskendekursets indsats. En forvandling fra at være meget negativ og trodsig overfor
storebrorens manglende evner til at bidrage til i dag at
have en meget mere accepterende holdning og attitude. Martins mor er meget
taknemlig og fortæller os i sidste uge, at det har løsnet op for familiens ofte
fastlåste situation og interne stridigheder.
John Quist Frandsen, som er
gruppeleder på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er rigtig glad for den
feedback og supplerer, at det store arbejde naturligvis er Martins fortjeneste. John nævner, at både Martin og alle de andre søskende som deltager forandre
sig meget i de måneder søskendekurset kører. Nogle søskende er i begyndelsen meget
generte, men åbner sig undervejs andre søskende kan være noget mere ”larmende”
men falder mere til ro. Således også for Martin som i den grad tydeligt har
lært at acceptere situationen med en storebror som ikke på sammen måde som ham
selv kan bidrage til pligterne derhjemme. Alligevel viser det sig at Martins
storebror kan bidrage. Idag tømmer han hver dag familiens postkasse efter
skoletid, går ud med skraldespanden efter aftensmaden og tømmer opvaskemaskinen
hver morgenen. Nogle gange handler det om at se situationen med nogle andre
øjne og finde på pligter som ”giver mening”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar