mandag den 18. april 2016

Spørgsmålene var mange og forskellige


Når Ådalskolen i Ringsted inviterer til søskendekursus er det helt klart med den hensigt at skabe en ramme hvori børnene kan tale og fortælle det, som de har på sinde. I lørdags mødes 13 børn igen til søskendekursus og her var 2 store emner på dagsordenen. Om formiddagen havde vi emnet handicap. Søskende blev inddelt i grupper efter deres søskendes handicap og i hver gruppe var der også en voksen.
Spørgsmålene var mange og meget forskellige:

Smitter handicappet?

Er det min skyld at min søster har autisme?

Hvad betyder CP?

Hvorfor kan han ikke tale?

Hvorfor gør han altid sådan og sådan?

Spørgsmålene var mange og der kom gode svar både fra de voksne men også særligt fra de andre søskende. At være søskende til et barn med et handicap kræver en særlig forståelse og en særlig form for robusthed. Forståelsen begynder tidligt mens robustheden udvikles i takt med alderen. Med Ådalskolens søskendekursus er vi med til at sætte et særligt fokus på robustheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar