"Men det hjælper at fortælle det til andre..." |
Så sjovt kan det siges af Louise som er en af kursusdeltagerne på årets
søskendekursus i Ringsted. Vi har i dette indlæg blogget lidt om emnet med
modenhed i forhold til at være søskende, når han har en bror eller søster med et
handicap. Søskendekurset på Ådalskolen er aldersopdelt og spænder fra 9 til 12
år. Indholdet er lagt an på alt fra leg, undervisning, til snak, og ifølge en
af gruppelederne Birgit Jensen handler det fundamentalt om at skabe et trygt og
åbent rum, hvor børnene får mod til at tale om alting: ”Der er totalt fokus
på dem, og de møder andre søskende, som nærmest har det på samme måde som dem
selv. Og så ved de utroligt meget om deres søskende med handikap og hvordan de
skal omgås i hverdagen. Det er børnene, der er de sande eksperter – de ved det bare ikke
selv endnu, men det får de en øget bevidsthed om, imens de går på søskendekurset
som alt i alt varer 42 timer.” "Vi modner hurtigere end en banan, men vi vokser bare ikke hurtigere" er et citat fra et af børnene.
Citatet er ifølge Birgit et godt billede på, hvordan den gruppe af børn oplever,
føler og udvikler sig. ” Det er krævende at være ”børnepårørende” og samtidig
være barn. Mange søskende har en naturlig trang til at tage sig af sin bror eller søster med
handicap og kommer let til at tilsidesætte egne behov og følelser – og ofte
skal de støttes til at slippe det lidt og ”blot” være søskende”, fortæller Birgit
og forsætter: ”De kan let blive usynlige og blive gode til at være det, ja, ofte glider de med,
støtter og giver plads for at undgå spektakel og for at passe godt på deres
søskende, forældre og familie. ”En af nøglerne til at sætte denne gruppe børn
i fokus er ifølge Birgit blandt andet, at man som forældre, lærer eller pædagog
sagtens kan tale med barnet om de svære ting, når man tænker på at gøre det på en alderssvarende måde. Der er stor forskel på fx ordforråd, selvindsigt, omverdensforståelse og handicapforståelse når man er 6-7 år gammel eller når man
er 12 år. ”Det handler om at spørge direkte til barnets tanker, oplevelser og behov og
også engang imellem som forældre huske at arrangere en biograftur eller
hyggeaften sammen med søskende. ”Fra søskendekurserne erfarer Birgit også, at
planlagt alenetid med mor eller far i ny og næ, hvor der ikke skal tages hensyn
til barnet med handicap kan være en rigtig fin måde, at imødekomme børnenes
behov på. Birgit mener derudover, at folkeskolerne kan blive mere opmærksomme
på den oversete pårørendegruppe, det er jo i den normalpædagogiske verden, hvor
børnene færdes, at der er behov for mere viden og mere handling. Øget viden om
emnet er kernen til, at der kan gøres noget ved denne problematik. Ådalskolen i
Ringsted har etableret kurser for søskende og næste søskendekursus finder sted
i efteråret 2015. Kontakt os, hvis du er interesseret i en kursusplads.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar