Vi ved alle, at der ikke er noget usædvanligt i, at små børn
har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Når
så børnene ikke længere er små, men 10 til 12 år så er det pludselig en helt
anden sag. Sådan er det for Christoffer, der har en storebror på 12 år, Emil, som har
ADHD. For Christoffers storebror, der har ADHD (Attention Deficit Hyperactivity
Disorder) er problemet så stort, at det hindrer en normal hverdag og
påvirker hans naturlige udvikling. Hans storebrors hverdag kan nemt virke kaotisk.
Han mister ofte ting, glemmer tiden og får ikke lavet lektier. Han har også
ofte svært ved at vente på tur eller gøre ting færdige, som han ikke umiddelbart
synes, er sjove. Han kommer tit op at skændes med andre, fordi han lettere
bliver vred og hidsig – ofte over ingenting. Hvis ADHD ikke behandles, kan
det have negativ indflydelse på barnets og hele familiens trivsel. Det kan også
være svært for Emil at få venner og tackle sociale situationer i skolen.
Hvordan påvirker Emils ADHD familien?
At leve med ADHD er først og fremmest anstrengende for Emil selv. Men at være forælder til et barn med ADHD kan også være både svært og
krævende. Problemerne bliver særlig tydelige i situationer, hvor der stilles
krav. Emil reagerer hurtigt med stærke følelser, og det bevirker, at han
måske udtrykker vrede og protest, fordi han oplever kravene som frustrerende.
Selv småting kan føre til voldsomme vredesudbrud og følelsesladede scener. Det
er vigtigt, at man som forælder forstår sit barns måde at fungere på, så man
ikke kontrollerer dets adfærd med forbud, negative kommentarer og trusler om
straf. Hvis man ikke forstår, hvordan et barn med denne type problemer kan
påvirke sine omgivelser, er der risiko for, at man giver forældrene skylden for
problemerne. At være søskende til Emil kan også være både svært og
krævende. Det kan medføre, at man ikke får helt så meget plads i familien, som
man måske har behov for og det kan føre til konfliktsituationer.
Hvad kan jeg gøre som forælder?
Hvis man som forælder er urolig, kan man henvende sig til
skolens pædagogisk-psykologiske rådgivning eller egen læge. Det vil ofte være
indgangsporten til den videre udredning. For udredningsteamet er det vigtigt at
få så mange detaljer frem som muligt om, hvordan barnet fungerer i skolen,
blandt kammeraterne og i hjemmet. Det er derfor en god idé at tale med klasselæreren
for at finde ud af, hvordan barnet fungerer i det pågældende miljø. Så er det
også en god løsning at tilbyde de andre børn søskendekurser. Ikke at det løser
alle udfordringerne, men det giver mulighed for at tale med og være sammen med andre
børn som oplever de samme udfordringer i hverdagen. Ådalskolen i Ringsted
arrangerer søskendekurser for søskende. Næste gang er i august 2019.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar