Hele klassen var mussestille

"De tænker sikkert bare, at min familie er sindssyg og mærkelig..."

Sådan fortæller Martin som er 11 år og er storebror til en dreng med infantil autisme. Martin er tilmeldt Ådalskolens søskendekursus og undervejs fortæller han hvordan det opleves set med hans øjne. Alle børn har et ønsket om at være normal, men fordomme fylder meget og er med til at styrke følelsen af at være anderledes. For de fleste er det svært at fortælle om deres familie – selv til dem, de er tæt på. Martin turde ikke fortælle hans kammerater, at hans lillebror havde et handicap og Martin var bange for, at de ikke vil kunne forstå det. Egentlig synes Martin, at man skal være ærlig og fortælle om sin bror der er handicappet, men han synes samtidig, det er rigtigt svært, fordi emnet er så

tabuiseret. Martin har også flere gange oplevet en berøringsangst fra sine kammeraters forældre, og det fik ham til at tænke over, hvordan han kunne fortælle om hans bror i klassen. De andres børns forældre turde nemlig ikke sige noget – de var bange for, hvordan jeg ville reagere. Måske synes de, at det var lidt for alvorligt at tale om eller hvad nu hvis jeg blev ked af det. Men efter jeg har været på Ådalskolens søskendekursus har jeg fået mere mod og selv om jeg i begyndelsen ikke havde den store lyst til, at fortælle de andre i klassen om det har jeg alligevel valgt at gøre det. Bagefter kan jeg kun sige, at det skulle jeg have gjort for flere år siden. Det var en god oplevelse at fortælle og hele klassen var mussestille. Så altså, det er ok at være åben om ens familie, men jeg vil bare ikke have, at de siger ”spasser” om min lillebror, så vi har i min klasse aftalt, at vi siger handicappet.