At anrette frokosten er det rene ”flow”

• Kan din søster lave mad?
• Nej det kan hun ikke, men hun kan godt lide at spise det.
• Hvordan gør I hjemme hos jer?
• Vi spiser på faste tidspunkter.
• Hvorfor det?
• Det kan min lillebror bedst klare?
• Jeg troede kun, at det var sådan hjemme hos mig.

Sådan begynder en snak blandt søskende på søskendekurset imens der anrettes frokost til de andre børn. Når søskende deltager på Ådalskolens søskendekursus er der god mulighed for at få vendt en masse ting mens vi står og anretter til frokost. Børnene er meget aktive og villige til at hjælpe til og vi oplever det er en god "icebreaker" til at få delt erfaringer og oplevelser samtidig med at det hele foregår i en uhøjtidelig og afslappet atmosfære. Pigerne er enige om at det kan være udfordrende at have en søskende med et handicap og nogle gange føler de, at de skal tage hensyn og ansvar for deres bror eller søster med handicap og gør det også gerne. ”Han er jo min lillebror”. Mange søskende kommer derfor til at blive hurtigere voksne og mere ansvarlige end deres jævnaldrende. Selvom forældrene tror, at hvis man bare snakker om det når ungerne er i seng eller ikke er hjemme så kan man skåne dem for bekymringer og belastninger. Alligevel så rører der sig mange tanker hos søskende som forældre ofte bliver meget overraskede over når de kommer frem. Når børn deltager på et søskendekursus er det begyndelsen på et vigtigt fællesskab. Et fællesskab som børnene oplever som et befriende sted, hvorfra verden kan indtages, og hvor det fælles univers giver mulighed for samvær, udvekslinger og nye meningsforståelser. Det giver derfor god mening for søskende, når de er sammen, lærer sammen, leger sammen og udveksler oplevelser sammen. Når rammesætningen på et søskendekursus giver disse muligheder – at være på egne præmisser, fortabe sig i et fælles univers og indleve sig i rammerne og indholdet – så opleves det, som betegnes som ”flow” og er selve kernen i søskendekurserne på Ådalskolen i Ringsted.