For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
tirsdag den 28. april 2015
Anders har faste pligter i hans familie
Hver dag når Anders kommer hjem fra skole er det første han gør, at lave et eftermiddagsskema til hans lillebror, som kommer hjem en time senere med taxa. Anders har en lillebror der hedder Niels, som har ADHD og autisme og er meget visuelt tænkende. Derfor bruger vi i min familier meget skemaer og pictogrammer fortæller Anders. Mine forældre arbejder i København og kommer hjem når vi skal til at spise. Generelt er vi i min familie gode til at bruge korte præcise sætninger og sige det min lillebror skal og ikke det han ikke skal. Det var virkelig noget, som jeg skulle vænne mig til. Det at jeg hele tiden skal tænke over, hvad jeg siger og hvordan jeg siger det. Jeg kan godt se, at det hjælper min lillebror rigtig meget, men en gang imellem er det bare irriterende. Da jeg deltog i Ådalskolens søskendekursus var det første gang jeg var sammen med andre børn på min egen alder som også har søskende med et handicap. Det var en fantastisk oplevelse og en øjenåbner for mig. Jeg lærte en masse om ADHD og autisme og jeg fik nye kammerater. Jeg lærte blandt andet, at jeg skal undgå at bruge ordet "ikke", så omformulerer jeg hellere sætningen og fortæller min lillebror, hvad han skal gøre. De voksne på søskendekurset fortalte, at hjernen ikke kan høre ordet "ikke". fx. hvis jeg siger "Niels du skal ikke gå igennem vandpytten" så kan jeg være sikker på at han gør det, men siger jeg "Niels du skal gå uden om vandpytten" så går han som oftest pænt uden om. I min familie gælder det om hele tiden at være 3 skridt foran. Jo fastere rammer og forudsiglighed vi har jo bedre og nemmere for Niels. Vi fortæller altid, hvor lang tid der til, at der skal ske et eller andet. fx. hvornår vi skal ud af døren, hvornår er det sengetid osv. den forudsiglighed har min lillebror brug for. På den måde undgår vi nogle konflikter, hvis vi bryder ind i et eller andet han er i gang med. Det var særligt rart at møde andre søskende som kender til de samme regler og jeg var også heldig at få en masse gode råd fra de andre børn. At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar