onsdag den 22. oktober 2014

Tilpasser du dig for meget? Læs Martins historie

Er du en pleaser? Så er du sikkert også typen, der har det med at lide af hensyns virus og helt eller delvist glemme dig selv i hverdagen. Sådan kan nogle søskende godt føle det, når de har en bror eller søster med et handicap og hvor meget af deres forældres tid går med at passe barnet med handicap. Det er i hvert fald sådan, som Martin på 12 år oplevede det i hans familie. ”Jeg var en pleaser som gerne ville være elskværdig og accepteret og forsøge at behage andre for at få opmærksomhed og for at undgå konflikter”. For år tilbage var jeg en rigtig pleaser, fordi jeg ikke ville miste samhørigheden til min familie. Min lillesøster har autisme og er 6 år. Jeg turde ikke sætte ord på, hvad det var jeg gerne ville og prøvede derfor at behage alle andre i stedet for. Jeg var også bange for at gøre mine forældre kede af det fordi de havde jo nok at gøre med at passe og holde øje med min lillesøster, som pludselig i et split sekund kunne være stukket af. På den måde blev jeg bedre og bedre til at tilsidesætte mig selv til fordel for andre. Problemet var, at jeg ikke kunne se det selv og i virkeligheden havde glemt, hvad det er jeg selv gerne ville have det. I dag kan jeg godt se at det var en slags overlevelsesstrategi, som jeg havde glæde af i forskellige sammenhænge. Den store ændring kom efter at jeg havde været på et søskendekursus i Ringsted, hvor de andre søskende og de voksne hjalp med med at finde de rette ord og jeg turde fortælle hvordan det var "at være mig". Jeg lærte i hvert fald at næste gange næste gang jeg skal til at please, så stopper jeg op og tænker over, hvad det er, jeg er i gang med. Fordi som de voksne på søskendekurset sagde, ”i det øjeblik, du forsøger at behage et andet menneske og glemmer dine egne behov – igen og igen – giver du bogstavelig talt stafetten fra dig”. Der går skår i integriteten, og gør det sværere at passe godt på sig selv. Behagesyge og hensynsvirus tærer på kræfterne, ligesom en rigtig sygdom gør. Ofte sker det dog i små, tilsyneladende ubetydelige ryk, som man næsten ikke bemærker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar