Nogle gang er det en belastning at være storesøster…

Sådan begynder en samtale med en 12 årig pige, som var deltager på Ådalskolens søskendekursus i foråret. Pigen hedder Mia og er storesøster til en dreng på 10 år med infantil autisme. Imens Mia går på søskendekurset får hun mulighed for at arbejde med den måde hun oplever hendes lillebror. Mia fortæller selv at det i hverdagen kan knibe med overskuddet. ”Jeg har i mange år troet, at jeg kunne gøre ham rask og jeg satte faktisk alt ind på det. Jeg satte mig selv til side. Altså når jeg kom hjem fra skole nogenlunde samtidig med, at han kom hjem fra skole, så var jeg til rådighed. Vi hørte det musik, han ville høre, vi så de film, han ville se. Hele tiden prøvede jeg at få ham til at tale, mens jeg sad og lyttede til ham. Det var vigtigt, for i lang tid havde han ikke villet snakke fordi han havde infantil autisme. Først når han var kommet i seng, kunne jeg få læst lidt. Det gjorde jeg om aftenen og jeg kom ind i en mærkelig rytme. Min søvn blev ødelagt, min hverdag blev ødelagt, jeg ødelagde mig selv. Men jeg fortalte ikke mine forældre, hvordan jeg havde det. ”Til sidst var det en stor belastning fortæller Mia. 

Birgit, som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekurser i Ringsted supplerer med, at mange søskende står meget til rådighed for deres bror eller søster med et handicap og de oplever det som en særlig pligt de har. Nogle børn kan langsomt opdage, hvor meget deres egen hverdag er begrænset. Som Mia fortalte så var alle hendes følelser koblet på hendes lillebror, alting handlede om ham, hun havde faktisk aldrig holdt fri fra ham. Mia har givet og givet og givet, og han har bare taget imod. Jeg ved faktisk ikke, hvor meget der skyldes hans behov og hvor meget der er mine egne, men min lillebror tager utrolig meget energi”, fortæller Mia. På søskendekurset fik hun mulighed for at arbejde med hendes egen rolle som søster og på den måde er det i dag blevet meget nemmere for hende at være den bedste storesøster.