Når søskende
pointerer, at Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er det bedste åndehul er
det værd at udforske lidt nærmere. Fordi hvad er et åndehul egentlig. Er det et
positivt eller negativt sted? Sådan som vi forstår det er det afgjort et
positivt sted. Et af børnene som har deltaget i forårets søskendekursus siger
det på denne måde: ”Når jeg er på søskendekursus er det rart, at møde andre
børn på min egen alder som har de samme oplevelser fra en hverdag jeg også
kender. Det er på den måde lettere at slippe de bekymringer og frustrationer
som jeg nogle gange har”. En anden supplerer: ”Det er blevet lettere at snakke
om det, som en normal ting ... her får vi mulighed for at fortælle og sætte ord
på, hvilket kan være svært i en travl hverdag.” På søskendekurset kan børnene
bringe de ting frem, de i andre sammenhænge synes er vanskelige, og samtidig få
inspiration og støtte til at håndtere kontakten med kammerater og voksne i
deres omgivelser. Et barn siger: ”Jeg har fået nemmere ved at koncentrere mig,
når jeg taler med mine kammerater ... Søskendekurset har gjort, at jeg har fået
mere ro i min hverdag. Børnene oplever, at søskendekurset er et fristed til
eftertanke, et sted, hvor de tør vove sig frem med tanker og følelser. Et barn
siger: ”Jeg har især været glad for, at jeg herinde kan snakke med alle om alt,
hvad der går mig på.” De voksne på søskendekurset fortæller, at være søskende
til en handicappet bror/søster er først og fremmest, at være søskende. Søskende
lever tæt på hinanden, deler mange ting, selv forældrene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar