Min storebror på 14 år er udviklingshæmmet og er tit
meget urolig og farer omkring. Jeg hedder Peter og er 3 år yngre end ham og jeg
oplever ofte – også i min egen familie – en undren over, at min mor og far ikke
bare kan få ham til at ”opføre sig ordentligt” og slappe af. Det gør mig ked af det og det
begrænser tit vores muligheder for at tage på ferie eller bare på indkøb i
Bilka eller i biografen. Der er fødselsdage vi må springe over og somme tider er vi også nødt til
at køre tidligere hjem fra et skolearrangement, fordi min storebror ikke magter
at være der længere og det går jo så ud over mig. Det er det valg min far og
mor tit står overfor. Det værste er faktisk at andre synes, at de ikke gør det
godt nok. At vi er en dårlig familie, fordi en i familien ikke opfører sig som
alle andre børn, siger Peter og fortsætter, når jeg står i de situationer, har
jeg behov for at ”få luftet ud” og vendt mine tanker med andre. Jeg er glad for
at jeg fik muligheden for at komme på Ådalskolens søskendekursus, hvor der er
andre børn at snakke med. Jeg har fået nye kammerater og jeg behøver ikke mere
at gemme mine tanker inde i mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar