onsdag den 11. december 2013

Tusind tak til familien fra Glumsø

Hvor er bare en god og rammende artikel, der er blevet skrevet fra Lokalavisen i Ringsted i denne uge. Der er blevet lavet et interview med en familie fra Glumsø. Julie som pigen hedder har været af sted på søskendekursus i dette efterår og fortæller på en fantastisk god måde, hvad hun har lært.
Programmet på et søskendekursus er udfordrende og veksler mellem leg, undervisning, øvelser, fil og hygge. Børnene er begejstrede og har svært ved at holde latter og smil tilbage, når der legen ”Flagermus og flue” i gymnastiksalen sammen med forældrene. De er nemlig med i den første times tid på den første kursuslørdag. Det er ikke kun i forbindelse med legeaktiviteterne, at der sker forandringer, når børnene begynder at falde til. Nye venskaber udvikler sig, og behovet for at afprøve grænser mindskes. Også den tidligere så skeptiske finder sin rolle, som den ældste i gruppen, og giver en hjælpende hånd med de mindre børn.

”På et søskendekursus opdrager vi ikke på børnene”

Der er ikke problemer som er i centrum, når vi afvikler søskendekurser på Ådalskolen, men derimod omgivelser, relationer og stemningen, som skal være optimale, for at børnene kan få en god oplevelse. Ifølge en af kursuslederne John Quist Frandsen er formålet med kurset ikke at opdrage børnene, men derimod at fylde dem med positive oplevelser og skabe det netværk som de meget ofte har brug for. Det gøres blandt andet ved, at børnene så hurtigt som muligt rystes sammen og kommer ud og afprøver aktiviteter sammen med de andre børn. Allerede efter de 2 til 3 timer føler børnene sig trygge nok til, at de fra hver deres side hiver og flår i os gruppeledere og forsøger at råbe højest om hvem, der skal sidde ved siden af hvem. Den højlydte summen i den pyntede fællessal på Ådalskolen vidner om, at børnene i løbet af kort tid føler sig tilpas på Ådalskolens søskendekursus, som udgør rammerne for de følgende 3 lørdage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar