lørdag den 21. december 2013

Glædelig jul til alle

Vi vil gerne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. En særlig stor julehilsen går til de mange søskende, som vi lærte at kende her i efteråret. I er bare fantastiske og I har lært os en masse. Tak for det.
Vi vender tilbage i januar med flere opdateringer på bloggen og en ny folder, som vi har skrevet specielt til alle jer, som har en bror eller søster med et handicap.
I januar fortsætter vi også med reklame om det næste søskendekursus, som begynder i midten af marts.
Her er lidt af de praktiske detaljer. I må gerne hjælpe os med at reklamere ved at henvise til denne blog.
Ådalskolen i Ringsted er en specialskole og har som en ny gren på en gammel stamme valgt at udvikle og afholde søskendekurser for børn i alderen 9-12 år, der har en bror eller søster med et handicap.

Det næste søskendekursus:
Lørdag d. 22. marts 2014 fra 9-15.00
Lørdag d. 5. april 2014 fra 9-15.00
Lørdag d. 3. maj 2014 fra 9.00 til søndag d. 4. maj kl. 15.00
Kursusfolderen og tilmeldingen kan downloades som en PDF fil på www.aadalskolen.dk i menuen ”Søskendekursus NYT”.

Mange julehilsner
Birgit, Birgitte og John

Ingen kommentarer:

Send en kommentar